Vikarerne kostede mere, end de gav
På Bækkegårdsskolen i Ølstykke var det blevet en selvfølge at bruge vikarer ved sygdom. Da ledelsen erfarede, hvor mange resurser de brugte på det, ændrede de praksis. Nu bruger de ingen vikarer i indskolingen, og det lader til at give mere ro, færre konflikter og et markant mindre vikarbudget.
Når en medarbejder i indskolingen på Bækkegårdsskolen melder sig syg, bliver der ikke tilkaldt en vikar. I stedet dækker de øvrige medarbejdere ind for hinanden. Sådan har det været siden starten af skoleåret 2025/26 på skolen, der også kaldes Bækkegården og er den ene af to afdelinger på Egedal Skole i Egedal Kommune.
Vikarstoppet har ikke bare resulteret i, at skolen har halveret sit vikarbudget svarende til næsten et årsværk. Oplevelsen er også, at der er færre konflikter og mere ro, nærvær og tryghed i hverdagen i indskolingen, og at både børn og voksne er gladere.
Det fortæller de to afdelingsledere Mikkel Reinhold Pedersen og Tony Skifter Tabor, da jeg møder dem på skolen, der ligger mellem Ølstykke og Stenløse i Egedal Kommune.
Mikkel Reinhold Pedersen, der er leder på mellemtrinnet, kalder det en positiv sidegevinst, at vikarbudgettet er halveret, for det har ikke været et mål i sig selv at spare penge. Men økonomien var det, der fik alarmklokkerne til at ringe:
- Vi sad i ledergruppen for nogle år siden og kiggede på vores vikarbudget, og det gav os en rigtig ærgerlig fornemmelse i maven. Det var helt klart for stort, og vi vil jo gerne forvalte vores økonomi så fornuftigt som overhovedet muligt til gavn for både elever og personale. Så vi tænkte: Kan vi gøre noget smart?
For som Mikkel Reinhold Pedersen forklarer, så er der en tendens til, at når man har et stort vikarbudget, så bruger man det, uden rigtig at overveje, om det er nødvendigt.
- På et tidspunkt skal man sætte en prop i. Ellers kører det bare videre. Det bliver selvforstærkende. Og der var bare noget ved vikarbudgettet, der ikke var repræsentativt for der, hvor vi gerne ville hen, siger han og fortæller, at de ønskede stabile og langsigtede investeringer og prioriteringer frem for kortsigtede dag til dag-løsninger eller brandslukning, som brugen af vikarer havde fået karakter af.
Mikkel Reinhold Pedersen og Tony Skifter Tabor
Mikkel Reinhold Pedersen
- Afdelingsleder på Egedal Skole, afdeling Bækkegården siden 2023
- Har tidligere været ansat som lærer på Vangeboskolen, og før det har han arbejdet med idrætsprojekter på Nørrebro
- Uddannet cand.scient. i idræt på Københavns Universitet i 2017
- Siden 2013 har han haft en fod i vinbranchen, både som importør og af og til som tjener i København og til forskellige arrangementer. Vin og gode madoplevelser er i det hele taget en stor del af hans liv
- Bor på Østerbro med sin kæreste og deres to børn
- Bruger fritiden på familie og venner og det, København tilbyder. Vinbaren Apero er go to, og ellers er der også en masse gode kaffebarer at hænge ud på
Tony Skifter Tabor
- Afdelingsleder på Egedal Skole, afdeling Bækkegården siden 2024
- Har tidligere arbejdet som inklusionsvejleder på Egeholmskolen
- Pædagogisk leder på Måløvhøj Skole, afdeling Østerhøj
- I de seneste ni år støtte- og kontaktperson for kriminalitetstruede børn og unge samt børn og unge med ADHD og autisme
- Uddannet pædagog fra 2012, blev certificeret inklusionsvejleder i 2016 og afsluttede sin diplom i ledelse i 2026
- Siden 2017 har Tony været frivillig og ansvarlig for de frivillige ved svømmedelen af Ironman, hvor han bidrager til afviklingen af et af Danmarks største sportsarrangementer
- Når arbejdet ikke kalder, bruger Tony tiden sammen med sine børn og sin kæreste. Derudover prioriterer han træning, sport, god mad, et godt glas vin og frivilligt arbejde
Egedal Skole/Bækkegårdsskolen
Egedal Skole er en distriktsskole beliggende i Ølstykke i Egedal Kommune. Den består af to afdelinger: Stengården og Bækkegården/Bækkegårdsskolen.
Bækkegårdsskolen går fra 0. til 9. klasse med to spor på hvert klassetrin. Der er 440 elever og 61 medarbejdere (august 2025).
Skolens afdelinger har hver sin farve, rød, grøn og blå, som er symboliseret i skolens logo: et træ og en spiral. Barnet spirer i Rød afdeling, vokser sig større og får flere grene i Grøn afdeling, og i Blå afdeling modnes barnet og bliver til et ungt menneske.
Skolen har som mål, at alle elever udfolder hele deres potentiale og bliver livsduelige. Der lægges stor vægt på elevinddragelse, særligt i forbindelse med arrangementer som trivselsdage, olympiske lege, forårskoncert, emneuger, forestillinger og særlige dage, idrætsarrangementer, gallafester og meget mere.
Størst problem i indskolingen
Forud for vikarstoppet havde ledelsen mange drøftelser med personalet om det høje forbrug af vikarer og de negative konsekvenser, det kunne have for elever, lærere og undervisningen. Særligt i indskolingen var det noget, der kunne mærkes.
Mikkel Reinhold Pedersen peger på, at indskolingen er særligt sårbar, fordi der er mange indtryk, mange skift og mange små ting, som eleverne skal have hjælp til.
- Den kombination gør, at de har brug for nærvær og støtte og relationerne tæt på på en anden måde end på mellemtrinnet og i udskolingen, og det kræver kendte voksne, siger han og tilføjer:
- Når der er vikar, reagerer eleverne på, at strukturerne og rammerne ikke er, som de plejer. For selvom vores vikarer gør et fremragende stykke arbejde med det udgangspunkt, de har, er det klart, at de er ikke uddannet. Og de, der skal overtage klassen, kommer ofte på overarbejde.
Tony Skifter Tabor, der er afdelingsleder for indskolingen og leder af skolens SFO, supplerer:
- Før vikarstoppet var der et ret højt konfliktniveau i indskolingen – både børnene imellem og mellem børn og voksne. Så højt, at Arbejdstilsynet var inde over i en periode. Det var der selvfølgelig mange grunde til, men vi oplevede ret ofte, at når der var vikar, fortsatte konflikterne inde i klassen efter frikvarteret. Og så skulle den lærer, der havde timerne efterfølgende, løse det hele. Den tid gik jo fra undervisningen, fortæller han.
Ifølge begge ledere er beslutningen om at droppe vikarer af samme grund blevet meget positivt modtaget i personalegruppen. Også selvom det måske betyder, at de skal yde lidt ekstra, hvis en kollega melder sig syg. Men som Mikkel Reinhold Pedersen siger, før skulle de arbejde ekstra, hvis der havde været vikar, fordi de skulle samle op bagefter.
Resurserne bruges, hvor der er brug for dem
Der er to klasser på hver årgang på Bækkegårdsskolen, og når det har kunnet lade sig gøre at indføre et vikarstop, skyldes det ikke mindst, at ledelsen længe har prioriteret at have to voksne – typisk en lærer og en pædagog – i alle lektioner i indskolingen. Det betyder, at der på hver årgang er fire voksne per lektion, når de er fuldtallige.
De kan nærmest fornemme, når de træder ind i klassen, om der er noget på spil, som de skal være opmærksomme på
Mikkel Reinhold Pedersen, afdelingsleder på Egedal Skole, afdeling Bækkegården
Derfor er det så godt som altid muligt at dække ind for hinanden, når der er en, der er syg. Der kan selvfølgelig opstå en situation, hvor man skal ’låne’ fra en anden årgang, men som regel kan de klare sig på klassetrinnet.
Tony Skifter Tabor peger på, at det fungerer, fordi de voksne i både indskoling og SFO arbejder tæt sammen og derfor kender både hinanden og alle børnene godt på tværs af klassetrin. De har også et fælles indskolingsbånd, hvor alle klasser laver aktiviteter sammen fra klokken 12 til 13.30. Det er en anden måde at skabe en anderledes og mere interessant skoledag på.
- Derfor har de voksne opbygget en knowhow, som gør, at de lynhurtigt kan vurdere, når der skal disponeres anderledes, hvilken klasse der har brug for noget ekstra. Det er de rigtig skarpe til, indskyder Mikkel Reinhold Pedersen. Han fortsætter:
- De kan nærmest fornemme, når de træder ind i klassen, om der er noget på spil, som de skal være opmærksomme på.
Noget andet, der gør, at det er nemt at dække ind for hinanden, er, at de har valgt at have den samme struktur i alle klasserne. Bogstaveligt talt. Klasserummene er indrettet ens. Der er de samme piktogrammer på væggene, de starter dagen på samme måde og så videre.
- Det gør, at det er nemt for medarbejderne at overtage en anden klasse. De kører bare samme struktur, som de plejer, og kendskabet generelt til dagen gør også, at det ikke er svært for dem. De ved, hvad der skal til, og så følger de selvfølgelig op i ugeplanerne, siger Tony Skifter Tabor.
Det er sket efter vikarstoppet
Bækkegårdsskolen har halveret sit vikarbudget på et skoleår. Alle pengene er sparet i indskolingen. I kroner og øre svarer det næsten til et årsværk, og de har derfor kunnet ansætte en ekstra lærer. Sygefraværet blandt de ansatte i indskolingen er faldet fra 6,8 til 4,3 % på halvandet år og blandt eleverne fra 18 til 13 %. I indskolingen er der ingen med skolevægring. Trivselsmålingen i 2026 var ’pænere’ end året før, men det er tvivlsomt, at det skyldes vikarstoppet. De to ledere på Bækkegårdsskolen har følgende råd, hvis man vil gøre dem kunsten efter:
- Prioritér flere voksne i klasserne, især i indskolingen
- Byg det stille og roligt op
- Giv ekstra forberedelsestid til pædagoger – jo mere tid de ansatte har til samarbejde, des bedre kan de dække ind for hinanden
- Sørg for løbende kompetenceløft i klasserumsledelse og konflikthåndtering
- Skab ens struktur med videre i klasserummene og måden at arbejde på
Et styrket samarbejde
Selvom vikarstoppet er en fælles beslutning i skolens ledelse, kan det ifølge Mikkel Reinhold Pedersen også lade sig gøre, fordi Tony Skifter Tabor er leder af både SFO'en og indskolingen.
- Det gør, at han kan skrue op og ned for antallet af pædagoger i henholdsvis skole og SFO, fordi har kender dagligdagen indgående begge steder, pointerer Mikkel Reinhold Pedersen.
- Så vi bruger resurserne der, hvor der er brug for dem, tilføjer Tony Skifter Tabor.
De to afdelingsledere er enige om, at en vigtig forudsætning for at lykkes er, at det tværprofessionelle samarbejde bliver løftet. De har også gjort meget ud af at give personalet – ikke mindst pædagogerne – kompetenceløft i forhold til blandt andet klasserumsledelse og konflikthåndtering. Både ved interne kurser og med hjælp fra eksterne eksperter.
- Og i skoleåret 2026/27 laver vi en prøvehandling, hvor pædagogerne får forberedelsestid uden for undervisningstiden, siger Tony Skifter Tabor og forklarer, at det netop kan lade sig gøre, fordi han kan justere på nogle timer, ”for det går lidt ind i SFO-tiden”, som han siger.
Det betyder, at pædagogerne får noget reel forberedelsestid, hvor de kan mødes med den lærer, de samarbejder med, og planlægge et forløb, eller hvad de nu har tænkt sig.
- Det er stort, fordi der generelt aldrig er tid til, at en lærer og en pædagog kan mødes og planlægge noget sammen. På teammøderne bliver det hurtigt noget praktisk, hvor man lige skal vende en hel masse børn. Men det bliver anderledes nu.
Mikkel Reinhold Pedersen lægger heller ikke skjul på, at det at få skabt et godt samarbejde mellem lærere og pædagoger er både svært og sindssygt vigtigt.
- Men vikar-situationen har faktisk nok ændret noget i forhold til følelsen af fagligt ligeværd. Jeg oplever, at det har rykket sig en lille smule, fordi pædagogerne nu står med et lidt større ansvar for, hvad der sker i klasserummet, og for at følge med i ugeplanerne. Det har de hele tiden skullet, men de er blevet skubbet hen i, at det er et must og en forventning.
Den største udfordring har været at skemalægge, så det giver mening for alle.
- Der er en binding i, at der skal være minimum tre voksne i alle lektioner på en årgang. Så for mit vedkommende er der mere administration i det skemamæssigt, siger Tony Skifter Tabor, der ellers ikke kan komme i tanker om udfordringer.
Flere gevinster at spore
Det er lidt for tidligt at konkludere noget endeligt i forhold til resultaterne, mener de to ledere. Men de vurderer, at vikarstoppet har været medvirkende til, at konfliktniveauet er faldet, og trygheden er steget. De oplever også et gladere personale, der får mere støtte fra hinanden.
Der er generelt en langt roligere stemning om morgenen, fordi alle ved, hvad de skal, når dagen begynder
Tony Skifter Tabor, afdelingsleder på Egedal Skole, afdeling Bækkegården
- Det skyldes selvfølgelig en blanding af de mange ting, der er sat i værk, men jeg er i indskolingen hver dag, og jeg kan tydeligt mærke forskellen, for eksempel efter frikvartererne, hvor børnene nu altid møder kendte voksne. Der er generelt en langt roligere stemning om morgenen, fordi alle ved, hvad de skal, når dagen begynder. Jeg har stort set ingen børn, der er ’gangløbere’, og lige nu har vi ingen elever med skolevægring i indskolingen. Vi har flere børn, der er glade for at gå i skole, end før, siger Tony Skifter Tabor.
Mikkel Reinhold Pedersen indskyder:
- Det, der er meget tydeligt for mig, er, at der er færre indskolingselever, der ikke kan være i klasserne i timerne, fordi de har det svært. Og der en rækkefølge, som hedder, at de voksne forhåbentlig føler, at de har nogle bedre rammer til rådighed. Den følelse skulle gerne efterhånden sætte sig hos eleverne. Det tager lidt tid, men vi ser ekstremt positivt på, hvad det her kommer til at kunne give på sigt. Vi har begge to nogle forventninger til, at det bliver rigtig godt.
Ud over at have halveret vikarbudgettet har de – selvsagt – heller ikke et kæmpestort vikarkorps længere.
- Vi har nogle enkelte, som vi er rigtig glade for, og som også har faste timer – bare ikke i indskolingen, siger Mikkel Reinhold Pedersen.
Han erkender, at hvis der en dag er rigtig mange syge, kan det selvfølgelig blive et problem.
- Men hvis vi ikke havde den her opsætning, ville der også kunne være en dag, hvor der var syv syge, og så ville det også få korthuset til at vælte. Og det er så få gange, at det lige rammer på den måde, så det er ikke det, vi skal strukturere efter. Det er meget vigtigt, at vi kigger på den generelle tendens og det, vi oplever i hverdagen, og der er det her i hvert fald smart, siger han.
Udbredes til resten af skolen
Planen er, at modellen skal brede sig op gennem årgangene, men de kommer aldrig til at have en udskoling, der er vikarfri, erkender Mikkel Reinhold Pedersen. Det ville kræve to lærere i alle lektioner i udskolingen, og det er ikke realistisk. Om mellemtrinnet med tiden kan blive vikarløst, vil han ikke spå om. Foreløbig har de fra dette skoleår indført to lærere i alle klasser på mellemtrinnet 10-12 lektioner om ugen.
- Det er også noget med ikke at jagte det som en principsag, at alt skal være vikarløst, men hele tiden at sige, hvornår det er vigtigt. Det er ikke en principsag for os, at indskolingen skal være vikarløs, vi oplever bare, at det er sindssygt givtigt. Det er til gengæld en principsag for os at fokusere på, at fagligheden virkelig træder frem på mellemtrinnet, siger han og tilføjer:
- Øvelsen her har fået os til at gå hele organisationen igennem i forhold til at sikre, at vi forvalter økonomien og resurserne på en god måde. Vi er i gang med en proces, hvor vi prøver at vende hver en sten. Og vi prøver at lytte til både vores personale og vores elever, i forhold til hvor det er, at de oplever spidsbelastninger. Hvor er det, der er noget, der er svært? Vi er ikke i mål med det endnu. Der er en masse ting, der har skullet gå op, og prioriteringer, der har skullet laves, men vi bevæger os stadig i en rigtig god retning. Det er robusthed frem for brandslukning.
Forskningschef: Vikardækning er præget af tilfældighed
Bækkegårdsskolen er ikke alene om at have haft et højt vikarforbrug. Ifølge en analyse, som tænketanken Cepos udførte sidste år på baggrund af data fra Danmarks Statistik, blev der i gennemsnit brugt vikar i 7,4 % af lektionerne i folkeskolen på landsplan i skoleårene 2021/22 og 2022/23.
Analysen viste også, at der var store udsving fra kommune til kommune. Fra 1,4 % vikarlektioner i Kerteminde til 14,6 % i Faxe. På en topti over kommuner med størst vikarforbrug lå Egedal Kommune på en fjerdeplads med 11,7 % vikartimer.
- Noget af det, der springer i øjnene, er, at de kommuner, der ligger henholdsvis i toppen og i bunden af listen, er meget forskellige kommuner. De ligger forskellige steder i landet, de har forskellige udgangspunkter og alt muligt andet. Det siger mig, at der ikke er noget systematik i det. Jeg tror, at det handler om kultur, historie, tradition, ledelse, organisering …, siger forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen, der stå bag analysen.
Han tilføjer:
- Det tyder for mig på, at der er en del, som den enkelte kommune kan gøre selv, hvis de har mange vikartimer. Skolen fra Egedal er jo et godt eksempel på, at man i en kommune, der ligger højt, har et potentiale for at få det nedbragt.
Analysen refererer også til en undersøgelse fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – fra 2019. Her gav to ud af tre skoleledere udtryk for, at den uplanlagte brug af vikarer kan hindre skolens mulighed for at levere god undervisning. Desuden mente 85 %, at det har positiv betydning for elevernes læring og trivsel, at skolens andel af vikartimer nedsættes.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler