Vi svigter eleverne, hvis vi ikke stiller krav

Stabilitet og tryghed

Et vigtigt element i Knudmosens måde at arbejde på er stabilitet.

- Vi bruger ikke vikarer. Vores elever har brug for tryghed og relationer, og de kan ikke overskue, at der pludselig kommer nye voksne ind ad døren. Derfor har vi et fast personale, som bliver i mange år. Det giver tryghed, og det giver en kultur, hvor vi kender hinanden – og hvor eleverne kan mærke, at vi er her for dem, siger hun og understreger, at kontinuitet i personalet har afgørende betydning for, at eleverne trives og udvikler sig.

Måske har det også betydning for, at Ungdomscenter Knudmosen stort set ikke oplever udadreagerende elever, som ellers har fyldt i folkeskoledebatten og fået undervisningsministeren til at opfinde sin egen diagnose PDO – PisseDårlig Opdragelse.

- Min fornemmelse er, at det udadreagerende nok oftest forekommer på mellemtrinnet, der hvor de elever er optimalt frustrerede over rammerne, der er lidt mere snævre, siger hun og understreger:  

- Jeg har stor respekt for folkeskolen – jeg har selv været der i mange år.

Og så oplever hun en modningsproces med alderen hos mange af de unge.

Anna Mette Bonde forklarer, at skiftet til nye rammer, og at eleverne selv er med til at definere forventningerne, valgfag og deres individuelle undervisningsplan, også har stor betydning for, at der lægges en dæmper på frustrationer og udadreagerende adfærd.

- Og det at de andre elever ikke har en voldsom adfærd, og jeg tror, det har en afsmittende virkning, siger hun.

Små ting – stor forskel

Som en del af den treårige uddannelse på Ungdomscenter Knudmosen fylder praktik meget. Eleverne kommer ud i både interne og eksterne forløb fra driftsopgaver i kommunen og madlavning i skolens køkken til cykelværksted, butik eller samarbejde med virksomheder som Bilka og Biltema, plejehjem og børnehaver.

- Virksomheder i Herning er fantastiske til at samarbejde med os. Alle de elever, der kan, skal i praktik. Det er dér, de oplever, at de kan noget, at de kan bidrage. Og det giver identitet og selvtillid, forklarer Anna Mette Bonde og understreger, at det kun kan lade sig gøre, hvis skolerne inddrager samfundet. Ungdomscenter Knudmosen lægger vægt på, at eleverne ikke kun er en del af skolens fællesskab, men også af Herning som by.
‍
- Vi er meget bevidste om, at vores elever skal opleve, at de hører til i samfundet. Derfor deltager vi i events som VM i håndbold og EM i Skills, og vi samarbejder med FC Midtjylland. Eleverne bliver synlige i bybilledet – og det giver både identitet og stolthed, fortæller hun og understreger, at det også påvirker omgivelserne at møde STU-eleverne som aktive unge med resurser, der er med til at bidrage i byen.
‍
- Det, der hjælper, er fællesskaber, hvor de oplever at høre til – uden at blive sat i bås, men hvor de får lov til at mærke, at de kan noget og er en del af et ungdomsliv, siger Anna Mette Bonde.

De unge lærer også basale færdigheder som at tage bussen selv, møde til tiden, bruge e-Boks, styre privatøkonomi. Mange tager endda kørekort, så de selv kan køre i bil til skole eller praktik.
‍
- Vi svigter dem, hvis vi ikke stiller krav. En elev sagde engang til mig: ”Hvorfor skal jeg have pænt tøj på i praktik?”. Jeg svarede: ”Du skal være loyal over for din opgave. Se, hvad de andre har på i butikken, og gør det samme”. Det gav mening for ham – og så tog han cowboybukser på. Man skal kunne blende ind uden at adskille sig. Her kan små ting gøre en kæmpe forskel, understreger hun alvorligt.

Når eleverne oplever, at de kan mere, end de selv troede, vokser troen på fremtiden

Anna Mette Bonde, leder af Ungdomscenter Knudmosen

Fællesskab som medicin

Lige så vigtigt som de faglige og praktiske kompetencer er det sociale liv. Knudmosen arrangerer studieture til Norge, London eller bare en overnatning i Søhøjlandet – alt efter hvad eleverne kan klare.
‍
- Mødrene siger ofte, ”Mit barn kan aldrig komme på studietur”, fordi den slags aldrig er lykkedes dem. Men de fleste kommer afsted – nogle starter med små dagsture, andre kan tage med efter et år. Og når de først oplever, at de kan, vokser de med opgaven.
Hun understreger, at det er en vigtig del af skolens pædagogik.
‍
- Det sociale liv er medicin. Når eleverne oplever, at de kan være en del af et ungdomsmiljø, vokser deres selvtillid. Mange af dem har tidligere følt sig helt udenfor – men her får de venner, de spiser frokost sammen med, og nogen at gå i skole med om morgenen. Det er første skridt til at tro på, at de også kan klare livet uden for skolen.
Et almindeligt ungdomsmiljø betyder også fester og sociale arrangementer som karaokeaftener, hvor alle elever er med – også dem, der sidder i kørestol eller har brug for hjælp til at tale.
‍
- En af de stærkeste oplevelser var en pige med downs syndrom, som ikke havde sprog til at synge, men stillede sig op ved mikrofonen til karaoke. Det så en anden elev, der stillede sig op og sang sammen med hende, og hele salen jublede, smiler Anna Mette Bonde og fortæller, at rammerne på Knudmosen indbyder til, at man hjælper hinanden.

Brobygning og overgange

Knudmosen arbejder tæt sammen med de afgivende skoler, som især er specialskoler. Her er det vigtigt for Anna Mette Bonde at skabe brobygning med de rigtige mennesker – og det er ofte ikke skolelederne.
‍
- Jeg kan sagtens mødes med skolelederen, men vi bliver klogere af, at medarbejderne mødes. Det er dem, der ved, hvordan eleverne fungerer. Og jo tidligere man taler om fremtiden, jo nemmere bliver overgangen. Vi har kun tre år – så vi skal i gang fra dag ét!
Hun peger på, at hvis overgangen til stu-området skal lykkes endnu bedre, kan man allerede i folkeskolen i højere grad se på, hvad det enkelte barn har brug for, og åbne op for, at der er en fremtid for dem, ved at spørge de unge selv, hvad de drømmer om. Ofte er svaret enkelt: et helt almindeligt liv.

- De vil have venner, et arbejde, en familie. Præcis som alle andre unge. Det bedste øjeblik for mig er, når jeg ser eleverne komme gående sammen om morgenen. Så ved jeg, at de har fået venner, og det er det vigtigste skridt mod et selvstændigt liv.
Skolens opgave er at give dem de samme erfaringer som alle andre. At tage på café, spille fodbold, mødes med venner – og få følelsen af at høre til, mener hun.  
Dermed er ønsket til folkeskolens ledere helt enkelt: Skab rammer, hvor eleverne ikke kun lærer fag, men også mestrer livet.

- Jeg vil bare så gerne give videre, at det kan lykkes. Hvis vi fokuserer på at få systemerne til at arbejde tættere sammen, så kan meget faktisk lykkes.