Vi skal blive bedre til at oversætte visioner til praksis
Skoleleder Sille Madsen har vundet CBS’ masterpris for sit masterprojekt om, hvordan Hvidovre Kommunes vision En skole for alle bliver omsat fra politiske beslutninger til hverdagen i skolen. Konklusionen er klar: Visioner virker først, når de oversættes til praksis. Det skal lederne have fokus på.
Hvorfor valgte du at skrive din master om visionen En skole for alle?
I Hvidovre Kommune arbejder vi med visionen En skole for alle ud fra et ønske om at skabe inkluderende miljøer i almenskolen for de børn, som tidligere blev visiteret ud. På Avedøre Skole gør vi det blandt andet ved at skabe mindre miljøer for nogle børn. Da jeg skulle lave mit masterprojekt, blev det interessant for mig at se på, hvordan de beslutninger, der bliver taget politisk og i forvaltningen, bliver oversat og forstået længere nede i organisationen. Det viste sig, at lærere taler fint sammen i deres eget lag, og ledere taler fint sammen i deres lag. Men den oversættelse, der skal ske mellem niveauerne, hvis visionen skal fungere i praksis, skal der være meget mere fokus på. Ledelse handler i høj grad om oversættelse. Vi skal blive bedre til at forklare, hvad vi gør, og være mere transparente om, hvorfor vi gør det.
Hvad er din største ledelsesopgave lige nu?
Hvis jeg gerne vil oversætte noget komplekst til medarbejderne, skal jeg lade være med at kompleksitetsreducere, for så føler medarbejderne sig misforstået og ikke talt til. Jeg er nødt til at blive i kompleksiteten og sige: ”Ja, det er svært, og vi har ikke alle løsningerne endnu”. Det er min opgave som leder at gøre løbebanen kortere, så vi faktisk når i mål med noget. Så medarbejderne fredag morgen tænker: Hvor har jeg været dygtig i den her uge! Jeg var i processen med at prøve noget – og det er en succes i sig selv. Hvis vi først er i mål, når folkeskolen rummer alle børn, så bliver det for uendeligt.
Hvad er den største udfordring lige nu?
Når trivselsproblematikker fylder i en klasse, kan der opstå moralsk stress over, at eleverne ikke lærer nok fagligt. Det gør, at nogle medarbejdere ikke hopper med på vognen. Samtidig passer undervisningsformen ikke altid til den mangfoldighed af elever, vi har i dag. Folkeskolens vigtigste opgave er at forstå, at børn lærer forskelligt – og at vi skal kunne rumme den forskellighed.
Hvis vi først er i mål, når folkeskolen rummer alle børn, så bliver det for uendeligt. Min opgave som leder er at gøre løbebanen kortere, så vi faktisk når i mål med noget
Sille Madsen, skoleleder, Avedøre Skole
Sille Sine Bruun Madsen
- Skoleleder på Avedøre Skole, Hvidovre Kommune siden 2019
- Tidligere pædagogisk leder og konstitueret distriktsskoleleder på Skovlunde Skole
- Har arbejdet som støtte for udsatte unge, leder for gadeprojektet Hotspot i Brøndby og leder for Projektet Social Balance i Gladsaxe/Værebro park
- Uddannet lærer, diplom i ledelse og Master of Public Governance fra CBS
- 50 år, har en kæreste og bor på Christianshavn med sin datter på 21 og sin søn på 18
- Drømmer om en dag at åbne en strandcafe i Sydeuropa
Hvad har gjort størst indtryk på dig i dit arbejdsliv?
Før jeg var skoleleder, kom jeg fra udsatte-området. Der er ikke noget værre end unge, der altid har været sat udenfor. Jeg glemmer aldrig en ung gut, som jeg arbejdede med på gadeplan, der sagde: “Sille, hvordan bliver man normal?”. Jeg kunne jo ikke sige til ham, at han kunne blive ligesom mig, der er vokset op i en kernefamilie uden for Roskilde med far og mor og sommerferie og ski på taget af en Fiat 127. Han er vokset op med forældre, hvor den ene var skredet og rocker, og den anden uden for arbejdsmarkedet. Men vi kan nå langt, hvis vi siger: ”Vi vil rumme de unge”.
Hvad er du mest stolt af?
Det er at lave en skole, hvor jeg ikke er den gammeldags skoleinspektør, man kommer op til for at få skældud. Vi har et børnesyn, hvor børn bliver set og ikke bare bliver placeret i rækker, men hvor hvert barn har læringsmæssige behov, som vi forsøger at opfylde efter bedste evne. Og så drømmer jeg om en stor opbakning til folkeskolen fra forældre, der råber: Folkeskolen! Folkeskolen!
Hvad vil du lave, når du en dag ikke længere er skoleleder?
Så drømmer jeg om at få en strandcafe i Sydeuropa. Alle, jeg kender, må få et job i min strandcafe. Min veninde skurer lokummerne, for hun synes, andre er så pissedårlige til det. Og min kæreste, Peter, skurer trægulvet. Der er ikke én, der laver mad hver dag – det dør man jo af. Hvis nogen har lyst til at lave brunch til gæsterne, så bliver det maden den dag. Alle kan se min strandcafe for sig, når jeg fortæller om den. Det bliver fedt!
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler