Skoleledelserne fjerner sig mere og mere fra kerneopgaven
Over halvdelen af landets skoleledelser angiver i Skolelederundersøgelsen 2025, at de ikke kan prioritere at være tæt på undervisningen. Udviklingen vækker stærk bekymring både i egne rækker og blandt lærerne, som ønsker skolelederne tættere på undervisningen.
”Der mangler tid til faglig ledelse og tilstedeværelse på skolerne – men især mangler der en oplevelse af tiltro til, at skoleledelserne ved noget om faglig, didaktisk og pædagogisk ledelse samt organisering af skole”.
Sådan lyder det fra et af de 2.703 medlemmer af Skolelederforeningen, der har svaret på Skolelederundersøgelsen i 2025. Og det er ikke en enlig svale.
I stigende grad oplever ledere i folkeskolen, at de ikke har mulighed for at være tæt på den pædagogiske kerneopgave. I den nye undersøgelse angiver seks ud af 10, at de ikke kan prioritere at være tæt på undervisningen. Et tal, der vækker stor bekymring hos Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas.
- Vi har vidst det længe, for de seneste to-tre gange, at Skolelederundersøgelsen er gennemført (det bliver den hvert andet år), har det været tydeligt, at skolernes ledelser mangler tid til det pædagogiske arbejde. Det står endnu tydeligere i denne undersøgelse, og det sender et meget kraftigt signal om, at de er ekstremt pressede, siger hun.
Ifølge Dorte Andreas er det ikke blot et spørgsmål om travlhed, men om et grundlæggende misforhold mellem opgaver og rammer.
- Undersøgelsen tydeliggør, at skoleledelserne faktisk ikke har rammerne til at udføre den kerneopgave, de primært er sat i verden for at løse. Det bør give anledning til alvorlig refleksion, siger hun.
Grafikken viser de tre årsager, som flest skoleledere harangivet som grund til at overveje jobskifte. Kun respondenter, der har overvejet at skifte job inden for de seneste tre år, indgår.
De kunne vælge mellem 10 svarmuligheder og markere op til tre.
Opbakning til mere faglig ledelse
Ønsket om at have ledelsen tættere på undervisningen i det daglige deles af lærerne, fortæller Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening (DLF).
- Nærværende ledelse er et meget stort ønske hos os. Hver gang vi spørger lærerne, svarer de, at de mangler ledelsessparring og tidlig involvering i komplekse sager. Mange oplever, at de står alene med svære opgaver i klassen, som kunne være håndteret tidligere, hvis ledelsen havde haft mulighed for at involvere sig, siger han.
Også fra kommunal side er der panderynker over den manglende tid til nærværende faglig ledelse.
- Det er både bemærkelsesværdigt og bekymrende, at så mange skoleledere oplever, at de ikke har mulighed for at være tæt på undervisningen, siger Michael Gravesen, formand for Børne- og Kulturchefforeningens skolenetværk, og tilføjer:
- Der er bred enighed om, at dygtige lærere er helt afgørende for kvaliteten af undervisningen, men der er også bred enighed om, at dygtig og nærværende faglig ledelse bidrager markant til elevernes læring. Derfor er det naturligvis en bekymrende udvikling, siger Michael Gravesen, som til hverdag er direktør i Kalundborg Kommune.
Vi er mere end administratorer
Debatten om skoleledelsernes rolle dukker jævnligt op, ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt skoleledelsen i dag reelt primært er administrator. Den præmis afviser Dorte Andreas.
- Det synes jeg simpelthen ikke, at vi skal acceptere. Vi er uddannede lærere og har søgt jobbet, fordi vi brænder for pædagogik, skoleudvikling og det at gøre en forskel for børn og unge. Det er her, meningen i jobbet ligger, siger hun.
Skolelederundersøgelsen 2025 viser da også meget tydeligt, at netop faglig ledelse er det, der giver størst arbejdsglæde. 47 % angiver således, at arbejdet med skoleudvikling giver mest energi og glæde ved lederjobbet. Henholdsvis 41 % og 40 % svarer desuden, at ledelse af læring samt arbejdet med børn og unge giver mest energi og glæde. Som det bliver udtrykt i undersøgelsen: ”Det giver mig mest glæde at træffe beslutninger, at være en vigtig del af lokalsamfundet, at arbejde med det pædagogiske og facilitere og realisere skoleudvikling”.
Respondenterne kunne vælge mellem 14 svarmuligheder og markere op til tre.
Grafikken viser de tre udfordringer, der fik flest kryds.
Ledelsen bliver pedel
En væsentlig forklaring på, at skolelederne har vanskeligt ved at være faglige ledere tæt på undervisningen, er ifølge Dorte Andreas den kraftige vækst i administrative og praktiske opgaver.
- Administrative opgaver har altid været en del af jobbet, men de er vokset ekstremt meget. Samtidig er dokumentationskravene og opgaver, som tidligere blev løst af forvaltningerne, blevet langt mere omfattende. Det er med til at lægge et voldsomt pres på skolelederens mulighed for at være tæt på undervisningen, medarbejderne og eleverne, siger hun.
Dorte Andreas peger også på, at praktiske opgaver, som tidligere blev varetaget af skolesekretærer og servicepersonale, i dag ofte ligger på skolelederens bord.
- Vi kan se i undersøgelsen, at mange skoleledere må håndtere administrative og praktiske opgaver, som tidligere blev udført af blandt andet teknisk personale, siger Dorte Andreas.
En skriver i undersøgelsen. ”Vi har fået alt for mange opgaver, som er pedelopgaver. Vi har fået alt for mange opgaver, som vi ikke er uddannet til, som vores administrative medarbejdere er uddannet til, men som de ikke længere skal varetage”.
Dertil kommer flere og langt mere komplekse elevsager foruden de strukturelle udfordringer ved store distriktsskoler med flere matrikler. Mange skoleledere peger i undersøgelsen på, at det er svært at drive ledelse tæt på, når man hver dag skal pendle frem og tilbage mellem flere matrikler.
Også det billede vækker genklang blandt lærerne.
- Vi har jo set en bølge igennem mange år, hvor lederne skal være ledere på flere matrikler og ledelsesmæssigt skal gabe over et kæmpestort spænd, og det holder overhovedet ikke. Nogle kommuner er vendt tilbage til tidligere strukturer, hvor lederen skal koncentrere sig om ét sted, og det synes jeg er fornuftigt. Det håber jeg, at vi kan fortsætte med i kommunerne, siger Lærerforeningens formand, Gordon Ørskov Madsen.
Ifølge Skolelederforeningens formand kan problemerne ikke løses lokalt alene.
- Helt overordnet er problemet, at ledelseskraften ikke er fulgt med opgaverne. Tværtimod er der sparet på ledelse, samtidig med at kompleksiteten og opgavemængden er vokset, siger Dorte Andreas.
Der ligger et politisk ansvar, både nationalt og kommunalt, for at se på, om folkeskolen har tilstrækkelig ledelseskraft, pointerer Dorte Andreas og rejser samtidig et mere grundlæggende spørgsmål:
- Har folkeskolen overhovedet resurser nok til den opgave, vi forventer, den skal løse i dag? Det mener jeg ikke.
Skolelederundersøgelsen 2025
Undersøgelsen er foretaget i perioden 19. november til 8.december 2025.
2.703 ud af 3.535 adspurgte medlemmer har svaret. Det giver en svarprocent på 76.
Undersøgelsen bliver foretaget hvert andet år.
Læs undersøgelsen
Administrative greb kan frigive ledelsestid
Selvom kommunal børne- og ungedirektør Michael Gravesen deler bekymringerne, er han mere forbeholdende med at reducere problemstillingen til udelukkende et spørgsmål om resurser.
- Man skal være varsom med at udpege én årsag. Det handler om en kombination af administrative opgaver, komplekse elevsager, organisering og støttefunktioner.
Om kompleksiteten ved store distriktsskoler understreger han, at der er tale om politiske prioriteringer.
Grafikken viser de tre opgaver, der fik flest kryds.
- Det er et valg, om man ønsker ’en skole – en skoleleder’, eller om man organiserer store distriktsskoler. Selvom jeg personligt foretrækker princippet om én skoleleder per skole, anerkender jeg hensynet til balancerede skoledistrikter. Det afgørende er, at det er tydeligt, hvem der har ledelsesansvaret, siger Michael Gravesen.
Med erfaring som tidligere skolechef i Holstebro Kommune peger han på, at det er muligt pragmatisk at kombinere de forskellige hensyn og samtidig overholde formaliteterne.
Michael Gravesen har således selv været med til at etablere en stor distriktsskole med Folkeskolen i Holstebro By. Formelt er det én stor folkeskole. I praksis er det tre folkeskoler med ’en skole – en skoleleder’ i ét skoledistrikt.
- Min pointe er, at uanset organisering må man i hver kommune drøfte, hvordan ledelsesopgaven tilrettelægges bedst muligt på tværs af forvaltninger, stabsfunktioner og de faglige velfærdsledere, siger han.
Mangfoldige opgaver
Michael Gravesen anerkender Skolelederforeningens kritik af, at skoleledelserne i stigende grad løser opgaver, der i et vist omfang tidligere lå andre steder.
I undersøgelsen bliver der beskrevet et eksempel på, hvordan opgavernes spændvidde er blevet enorm:
”Skoleledelse handler alt for ofte om alt muligt andet end skole, hvor elever skal i læring og trivsel via gode og dygtige medarbejdere. Ud over det politiske pres for at løse en opgave for flere med færre resurser er der et stigende fokus på arkivering og dokumentation i forbindelse med klagesager, som jeg selv skal håndtere. Dertil kommer, at de kommunale bygninger nu betragtes som ’mine’, og at jeg inden for den samme økonomiske ramme også skal agere byggeherre og sikre en stabil bygningsdrift i samarbejde med diverse myndigheder, såsom brandmyndigheden”.
Her retter børne- og ungedirektøren pilen mod nogle lokale handlemuligheder.
- Hvis det ikke er muligt at prioritere centrale støttefunktioner i kommunerne til folkeskolerne, så bør man ledelsesmæssigt inden for skolernes egne budgetrammer overveje, om man kan opprioritere eksempelvis skolesekretærfunktionen. Alternativt tilkøbe opgaveløsninger på tværs af skolerne ved forvaltningen, økonomistaben, ejendomsservice og HR, siger Michael Gravesen.
Han forstår dilemmaet i at prioritere administrative resurser frem for pædagogiske stillinger, men understreger betydningen af velfungerende støtte.
- De fleste, der arbejder på en folkeskole, ved, at en dygtig skolesekretær ofte er hjertet på skolen og understøtter både forældre, medarbejdere og ledelse. Derfor er det en helt legitim prioritering, siger Michael Gravesen.
Det fremgår af Skolelederundersøgelsen, at tunge elevsager fylder rigtig meget hos skolelederne, og det genkender lærerne fra deres egen hverdag, pointerer Lærerforeningens formand.
- Derfor har vi et fælles ønske om at styrke tidlig indsats og forebyggende indsatser, herunder integrationsopgaven, så vi alle kan bruge vores resurser mere hensigtsmæssigt og konstruktivt, siger Gordon Ørskov Madsen.
Ifølge ham er der blandt lærerne stor forståelse for skoleledernes vilkår.
- Lærerne klandrer ikke lederne, at de ikke kan være tættere på i klasserne, for de kan godt se, at lederne bliver bombarderet med administrative opgaver, siger han.
Grafikken viser de tre typer opgaver, som hyppigst bliver angivet som nye eller udefrakommende. Kun respondenter, der har opleve opgaveglidning, indgår.
De kunne vælge mellem 10 svarmuligheder og markere optil tre.
Nærværende ledelse har stor betydning for undervisningen
Ifølge Gordon Ørskov Madsen skal man ikke underkende betydningen af faglig skoleledelse.
- Skoleledelsen har enorm betydning for skolens udvikling og undervisningsmiljøet i klasserne. Desværre har lederne for mange opgaver, der tager fokus væk fra undervisningen, men vi skal huske, at undervisningen er og bliver skolens vigtigste opgave.
Heri er Skolelederforeningens formand, Dorte Andreas, helt enig.
- Det er ikke kun vigtigt for lederne, men også for lærerne og eleverne, at ledelsen er tæt på i det daglige. Vi hører jo også fra lærerne, at de har brug for en tydelig ledelse og en ledelse, de kan sparre med i det daglige. Det har afgørende betydning for hele skolen, og altså også for elevernes udvikling og trivsel, opsummerer Dorte Andreas.
Vi skal holde på lederne
Og selvom mange skoleledere fortsat finder glæde i arbejdet, viser undersøgelsen, at arbejdsglæden er presset.
Halvdelen af de adspurgte svarer således, at de har overvejet at skifte job inden for det seneste år. Den mest udtalte grund er et ønske om at finde et arbejde med mindre arbejdspres. Ønsket om at skifte job varierer meget fra kommune til kommune. I en enkelt kommune i hovedstadsområdet angiver hele 85 % af skolelederne, at de overvejer at skifte job.
- Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi, at færre får lyst til at blive skoleleder fremover. Det vil være alvorligt – ikke bare for lederne, men for hele folkeskolen, siger Dorte Andreas.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler