Skole-hjem-samarbejdet skal være bæredygtigt
I forsøget på at styrke samarbejdet mellem skole og hjem er vi kommet til at opbygge et system, der presser forældrene unødigt, lyder det fra familiesociolog Maria Ørskov Akselvoll. Hun mener, at skolerne kan vende udviklingen og lette presset. Også for skolen selv.
Når skoler inddrager forældre mere og mere, sker det som regel ud fra de bedste intentioner. Men øget forældreinvolvering har ikke nødvendigvis forbedret hverken skolen eller forældresamarbejdet. Til gengæld har det skruet op for krav og forventninger til forældrene. Ifølge familiesociolog Maria Ørskov Akselvoll har skolerne dermed indirekte skubbet på udviklingen af det, hun kalder ’det grænseløse forældreskab’. Igennem flere år har hun undersøgt, hvordan forældrerollen har ændret sig, og selvom en del af forklaringen er bredere samfundstendenser, må skolerne se sig selv som aktører i udviklingen, påpeger hun:
- Der er noget, man som skole har ansvar for, og så er der en samfundsudvikling, man både er en del af og samtidig kan have svært ved at ændre. Men man må fokusere på det, man kan gøre noget ved.
Det handler også om at justere billedet af, hvad det vil sige at være ’den gode forælder’. I mange år har fortællingen lydt, at jo mere man involverer sig i skolen, jo bedre forælder er man, som om undervisning og trivsel er afhængige af forældrene:
- Jeg tror, vi ville hjælpe både skolen og forældrene, hvis vi satte tydeligere grænser for, hvad forælderollen skal indeholde, for eksempel ved at lave klare spilleregler for antal arrangementer og for, hvordan Aula bruges. Og det bør være skolens ansvar at lave de grænser og at kommunikere: Sådan gør vi her.
Det grænseløse forældreskab
Men for at forstå, hvorfor samarbejdet i dag kan føles grænseløst, må man se på, hvordan forældreskabet har ændret sig. Maria Ørskov Akselvoll har undersøgt udviklingen og peger på, at forældre i dag både har adgang til langt mere viden og møder langt flere krav end tidligere generationer:
- Forældre i dag ved meget mere om børn og opdragelse, de læser mere og informerer sig langt mere end tidligere generationer. Siden Anden Verdenskrig har udviklingspsykologien givet os massevis af viden, og det har resulteret i en tsunami af gode råd til forældrene. Det starter med lægerne og sundhedsplejen, men udvikler sig siden til, at der kommer flere og flere eksperter, og da internettet og sociale medier kom til, tog det virkelig fart.
Ud over eksperterne og den digitale informationsstrøm spiller en hel industri en rolle i at forme det moderne forældreskab igennem forbruget. Akselvoll betegner det som forældreindustrien, et sammensurium af fagfolk, konsulenter, kurser, bøger, blogs og produkter, der lover at gøre en til en bedre forælder:
- Vi lever i en meget risikobevidst tid, hvor vi prøver at kontrollere alle mulige risici på vores børns vegne – og det gælder også i skolen. Her oplever lærerne i disse år, at mange forældre er blevet hurtigere på aftrækkeren, og det tror jeg skyldes, at forældre i højere grad forsøger at være ’gode’ ved at være på forkant med alt, der kan gå galt. Det er formentlig også derfor, at virksomheder, der sælger mentorordninger og læringshjælp, er i vækst; forældre vil i højere grad være på den sikre side.
Maria Ørskov Akselvoll
- Familiesociolog, ph.d., www.mariaakselvoll.dk.
- Forsker i det moderne forældreskab og har gennem flere år undersøgt, hvordan forældrerollen har forandret sig, i takt med at digitalisering, markedskræfter, øget viden om børneopdragelse og voksende forventninger rammesætter det ’gode’ forældreskab.
- Forfatter og har blandt udgivet bogen ”Det grænseløse forældreskab” (2022), er lige nu aktuel med bogen ”God nok – genopliv opdragelsen og sænk skuldrene i forældreskabet” (2025).
- Foredragsholder for både fagfolk og forældre om det moderne forældreskab og om forældresamarbejdets paradokser.
Ændring i skole-hjem-kommunikationen
Ifølge Maria Ørskov Akselvoll hænger meget af udviklingen i forældreskabet tæt sammen med forandringer i skolen. Særligt efter PISA-chokket i starten af 2000’erne blev der sat fokus på at inddrage forældre mere aktivt i børns læring og trivsel, men Akselvoll peger på, at det samtidig har skabt nye udfordringer for forældrene.
- Man har i den allerbedste mening involveret forældrene mere og indført flere initiativer for at styrke barnets trivsel og læring. Men netop trivselsinitiativer er et godt eksempel på, hvordan gode intentioner også har nogle bagsider. For nogle forældre ender det som en form for ’frivillig tvang’, hvor man kan komme til at bruge fire til fem feriedage om året på aktiviteter i et i forvejen presset hverdagsliv. Og vi ved faktisk ikke engang, om det virker.
Fra kontaktbog til Aula
En anden markant ændring de seneste 20 år er digitaliseringen af skole-hjem-kommunikationen. Maria Ørskov Akselvoll bruger ofte sin egen gamle kontaktbog som eksempel, når hun er ude at holde oplæg. Den er på størrelse med en smartphone og dækker fem års skole-hjem-kommunikation.
- Havde man forudset, hvad det ville betyde at åbne informationssluserne og skabe flydende kommunikation mellem skole og hjem, kunne man måske have set, at det ikke kun var et redskab for skolen, men at også forældrene ville skrive oftere om stort og småt. Men man tog det i brug uden en strategi. Den viden har vi i dag, og derfor kan vi netop bruge den til at overveje, hvordan vi tilrettelægger samarbejdet, så vi ikke skaber nye problemer.
Hvor den gamle kontaktbog rummede få, nødvendige beskeder, betyder Aula, at kommunikationen er blevet konstant, og at grænsen mellem skole og hjem er blevet udvisket. Det giver mulighed for hurtige opdateringer, men har også været med til at forstærke forventningerne og skabe et vedvarende pres på både forældre og lærere.
Netop derfor, understreger Maria Ørskov Akselvoll, vil det være en win-win at gentænke samarbejdet med et fokus på flere grænser.
- Selvom jeg er klar over, at det er et arbejde, der ikke laver sig selv, handler det om at sætte sig ned i skolebestyrelsen, i ledelsen og ude i klasserne sammen med lærere og forældre og spørge: Hvad er det mindste, vi kan klare os med? Så kan vi nå et sted hen, hvor det, skolen og forældrene kræver af hinanden, er både rimeligt og realistisk.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler