Seks steder, hvor du som leder bør spidse ører
For femte år i træk har lærer og skolenørd Ander Peter Nielsen spurgt lærerne, hvordan de oplever deres virkelighed på skolen. Her giver han ud fra resultaterne i Lærerundersøgelsen seks bud på, hvor det er relevant, at du som leder er særligt opmærksom.
Der er en forholdsvis stor sandsynlighed for, at du selv var lærer, før du blev skoleleder.
Derfor tænker du måske instinktivt, at du godt kender til livet som lærer. Du ved for eksempel godt, hvad de holder af, og hvad der bekymrer dem.
Selv er jeg meget nysgerrig på livet som lærer og udsendte derfor i december 2025 for fjerde gang Lærerundersøgelsen, som 1.132 lærere valgte at besvare. Det er netop nogle af de svar, der er mest relevante for dig som skoleleder, som du bliver klogere på i denne artikel.
Lad os starte med det bedste
I den forbindelse er jeg glad for, at 91,1 % af lærerne valgte at pege på den daglige kontakt med eleverne på spørgsmålet om, hvad de holder allermest af ved deres arbejde. De blev bedt om at vælge to af svarmulighederne, vil jeg lige nævne, inden jeg siger, at 53,2 % også valgte kollegerne.
Lærernes arbejdsglæde er altså nøje forbundet med andre.
Malurten i bægret
For god ordens skyld må vi også hellere se på, hvad der udfordrer lærerne mest. Jeg kan afsløre, at lærerne især peger på noget, der sjældent kan løses alene i et klasselokale. Desværre heller ikke med et trylleslag fra dit kontor.
De to største udfordringer er nemlig inklusion og manglende tid til forberedelse.
Jeg vælger at nævne det for at minde om, at flere af de steder, hvor utilfredsheden, frustrationerne og oplevelsen af utilstrækkelighed viser sig, handler om rammer, prioriteringer og organisering. Ikke om manglende vilje hos den enkelte.
Lad os i stedet se på nogle af de steder, hvor du som skoleleder har nogle handlemuligheder, der vil gøre en forskel.
Anders Peter Nielsen
Er uddannet lærer og har efter reformen blandt andet arbejdet med at lave læremidler og forskellige skoleudviklingsprojekter og podcasten ”Undervisning og formidling”.
Beskyttet tid til fælles forberedelse
De seneste år har mange talt om det gode teamsamarbejde eller professionelle læringsfællesskaber (kært barn …). Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at fællesskaber om klassen og undervisningen ikke er noget, der bare opstår. Det kræver tid, struktur og lyst at skabe og drive.
Ser jeg på tallene, så kan jeg konstatere, at fælles forberedelse ikke fylder synderligt meget. 36,2 % af lærerne gør det en-to gange om ugen, mens 54,8 % af lærerne svarer, at de gør det mere sporadisk eller kun ved store fælles forløb.
Jeg tror ikke, at det handler om manglende samarbejdsvilje, men om en virkelighed med en kalender, hvor drift og akutte opgaver vinder, og hvor fælles didaktiske samtaler let bliver en luksus.
Som skoleleder skal du derfor måske spørge dig selv: Hvilke møder er ’beskyttede’, og hvilke er reelt til forhandling, når det gælder form og indhold?
Og hvad gør I på din skole for at sikre, at lærerne har de rammer, der skal til, for at kunne forberede sig sammen?
Vel vidende, at du jo ikke kan tvinge hesten til truget. Men hvis fælles forberedelse skal blive mere end gode intentioner, kræver det rammer, der gør det muligt. På mange skoler ligger der lokale aftaler om arbejdstid, som naturligt sætter nogle grænser for, hvordan tiden kan disponeres.
Det ændrer dog ikke ved, at du som leder stadig har en rolle i at skabe plads til samarbejde i hverdagen og ikke kun til team- og fagmøder, men også i den konkrete sam-forberedelse af undervisningen.
Noget, der blandt andet er afgørende for, at man får det ønskede udbytte af tolærerordninger og co-teaching, hvor kvaliteten i høj grad skabes i planlægningen sammen. Når 20,1 % af lærerne ligefrem efterspørger ledelsens hjælp til at styrke teamsamarbejdet, kan det derfor være værd at overveje, hvordan skolens struktur og kalender i praksis understøtter eller modarbejder netop det.
Lærerundersøgelsen
Ideen til Lærerundersøgelsen opstod ud fra tanken om, at hvis vi vil ændre noget ved skolen, så skal vi vide så meget som muligt om dem, der arbejder i den, for at forstå, hvad de ønsker, og hvad de ser af udfordringer og ikke mindst muligheder.
- Lærerundersøgelsen blev gennemført første gang i 2022 og hvert år siden
- I alt har over 6.000 lærere deltaget i årenes løb
- Undersøgelsen i 2025 indeholdt 49 spørgsmål
Feedback gør lærere bedre
Der er ingen tvivl om, at lærere hele tiden får feedback. Det kan være smil, grin, spørgsmål, himmelvendte øjne eller andre reaktioner fra eleverne. 54,9 % af lærerne angiver netop eleverne som deres primære måde at få feedback på.
Det ville lærerne sikkert også svare, hvis du spurgte dem på din skole. Men hvor systematisk bruger de eleverne til evaluering?
Hvis dit svar er, at lærerne på din skole ikke gør det særligt systematisk, kan du måske allerede godt regne ud, hvad min opfordring til dig vil være.
Daglig dialog med kollegerne er også en stor kilde til feedback, og inden jeg afslører, hvor mange lærere der valgte svaret “Regelmæssig dialog med ledelsen”, så overvej lige, hvad dine medarbejdere ville svare.
Hvor mange af dine medarbejdere ville nævne dig eller resten af ledelsesteamet som en af deres primære feedbackkilder? Gættede du på 14,6 %, så ramte du plet i forhold til lærernes svar. Og gættede du på, at tallet er højest hos de relativt nyuddannede medarbejdere, så gættede du rigtigt igen.
Det samme antal lærere angiver, at de får feedback i forbindelse med observation af deres undervisning, mens hele 25 % valgte muligheden “I forbindelse med den årlige MU-samtale”.
Måske er I fint tilfredse med evalueringskulturen på din skole? Eller måske er det et område, I skal se nærmere på?
Du løber en åben dør ind
Jeg tror, at mange lærere gerne vil have mere feedback og sparring med dig og dit ledelsesteam. 23,6 % af dem svarede for eksempel, at det var en af de ting, deres leder gerne måtte gøre mere for dem.
Opfordringen herfra er simpel: Gør feedbacken enkel og regelmæssig. Skab fælles rammer for, hvordan eleverne kan evaluere lærerne, lærerne evaluere hinanden, og ikke mindst hvordan I som ledelsesteam kan komme mere ud og observere lærerne og give dem feedback.
I vil jo også gerne selv have mere kollegial supervision, hvis vi ser på tallene i Skolelederundersøgelsen fra 2025. Her valgte 41 % af skolelederne også “Den pædagogiske ledelse” som en af de ting, der giver “mest glæde og energi” ved lederjobbet, så vi løber måske åbne døre ind hos både dig og dine medarbejdere?
AI – forbuden frugt eller vigtigt værktøj?
Spørgsmålene om AI i undersøgelsen vil jeg også lige nævne. For her ser jeg også et område, hvor du skal reflektere over, om I har styr på det, eller om I mangler viden.
Hvad lærernes brug angår, så svarede ca. 41 % af lærerne i 2024, at de anvendte AI som en del af forberedelsen. Det tal var i 2025 steget til 67 %. Et tal, der sikkert allerede er steget mere siden december. Og et tal, der skal ses i lyset af, at 57,3 % af lærerne svarer, at de ikke er blevet undervist i fordele og ulemper ved AI i skolen.
Så måske er det et område, som du skal spørge lidt nysgerrigt ind til over frokosten?
Klæd dine lærere bedre på, når det gælder fysisk indgriben.
Ser vi på en af de andre ting, der fylder meget i debatten, så er det snakken om fysisk indgriben. Skal vi starte med det positive, så mener knap 60 %, at deres ledelse bakker dem op, hvis de mener, at en elevs deltagelse i undervisningen skal afbrydes.
Jeg har dog punktet med, fordi 52 % af lærerne samtidig angiver, at de ikke føler sig klædt godt nok på, hvad angår konfliktnedtrappende metoder. Måske det kunne være oplagt til en fælles eftermiddag for eksempel i uge 32?
Bekymrende skolefravær – ved de nok?
Lærerundersøgelsen fortæller mig, at bekymrende skolefravær også fylder rigtig meget hos lærerne. Især i udskolingen.
Derfor er det trist at læse, at 56,4 % af lærerne ikke mener, at de har nok viden om, hvordan de kan forebygge det. Samtidig med at over en tredjedel af lærerne ikke oplever et godt samarbejde med PPR.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler