På to år er det lykkedes at gøre det til en resurse at have flere sprog
På Sdr. Vang Skole i Kolding bliver der talt tæt på 40 forskellige sprog, og skolen har valgt at fejre den sproglige mangfoldighed. For eksempel har de indrettet et digitalt sproglaboratorium med blandt andet podcaststudie, hvor eleverne laver podcasts på andre sprog.
- Vi gør de flersprogede elever rigtige i stedet for at gøre dem forkerte.
Ordene kommer fra Jesper Dyrbjerg Strøager, skoleleder på Sdr. Vang Skole i Kolding, der gerne vil lære sine elever, at det er ’en gave’ at kunne et andet sprog. Også selvom der bliver talt tæt på 40 sprog på gangene, i skolegården og i klasselokalerne på hans skole. Fra litauisk og arabisk til spansk, ukrainsk og engelsk. Og antallet er stigende. Da Jesper Dyrbjerg Strøager startede som skoleleder for tre et halvt år siden, var 12 % af skolens elever tosprogede. I dag er andelen i børnehaveklasserne tæt på 45 %.
Stigningen skyldes først og fremmest demografi, mener skolelederen. De senere år er en masse unge familier med udenlandsk baggrund rykket ind i et nærliggende villakvarter.
- Mange af familierne er velintegrerede, forældrene har job, og børnene taler flydende dansk. Men de tæller som tosprogede, fordi deres modersmål ikke er dansk, påpeger skolelederen, der erkender, at den store andel flersprogede elever også kan hænge sammen med, at skolen efterhånden er blevet kendt for sit arbejde med sprog. I stedet for at forsøge at dæmpe den sproglige mangfoldighed har skolen valgt at fejre den.
- Der er ikke nogen, der vokser af at vide, at de er dårlige til noget. Men hvis man bliver anerkendt for det, man kan, så får man lyst til at gøre endnu mere, lyder det fra skolelederen, der fortæller, at det på to år er lykkedes at gøre det til en resurse at have flere sprog.
- Det at få lov til at brillere med, at ’jeg kan sige det her på spansk’, har givet et stort skifte. De elever, der måske ikke er så stærke i dansk, har fundet ud af, at de faktisk kan noget andet, som de kan være stolte af og bliver anerkendt for, siger Jesper Dyrbjerg Strøager og tilføjer, at det i bund og grund handler om, at alle børn har ret til at komme i privilegerede positioner.
- Vi arbejder – som nok alle andre kommuner – ud fra børnesynet, at børn gør det bedste, de kan. Og alle børn vil gerne gøre det godt. Og her har vi faktisk en mulighed for at give nogle børn en succes og vise dem, at de gør noget, der er godt. Det giver alle elever fokus på, at de er gode til noget forskelligt, og det hele har værdi.
Det at få lov til at brillere med, at ’jeg kan sige det her på spansk’, har givet et stort skifte
Jesper Dyrbjerg Strøager, Skoleleder, Sdr. Vang SKole
En regnbue af ord
Når man ankommer i skolens aula – La Scala – bliver man budt velkommen af en 40 meter lang ’sprogregnbue’ med 10 af de mest almindelige ord som goddag, hej, farvel og ven skrevet på mange af de sprog, der findes på skolen. Det har synliggjort, at der er mange sprog, og ud over at gøre alle elever klogere på sprog betyder det, at de flersprogede elever føler sig set og inkluderet.
- Vi havde en polsk elev på rundvisning i forgårs, og både eleven og forældrene ser jo straks, at der står noget på polsk på vores sprogregnbue. Det giver da helt sikkert følelsen, at ’man nok ikke er den eneste her, der kan polsk’, fortæller skolelederen.
Sprogregnbuen er kun ét af mange tiltag. Skolen har også indrettet et digitalt sproglaboratorium med blandt andet podcaststudie, hvor eleverne laver podcasts på andre sprog. De har sprogdage på tværs af klassetrin, hvor der er fokus på sprog, og i klasserne er der ’sprogvægge’ med flag og billeder og forskellige ord og vendinger oversat til flere sprog. Og så bruger de også den sproglige mangfoldighed i musik, hvor de synger sange på forskellige sprog.
- Nogle af eleverne har turdet stille sig op og synge på deres modersmål til morgensamling. Det var der for eksempel fem litauiske børn, der gjorde for nylig, og de fik både ros og anerkendelse for det. Sådan ’hey fedt, I kan noget, vi ikke kan’.
NCFF’S Sprogindsamling
Det Nationale Center for Fremmedsprog indledte sidste år på Europæisk Sprogdag i september en national sprogindsamling for at skabe overblik over, hvor mange sprog der bliver talt på danske skoler. 36 skoler deltog, og de indsamlede i alt 143 sprog. Topscoreren var Skovlunde Skole i Ballerup Kommune med hele 80 sprog, inklusive programmeringssproget Python og tegnsprog, som er modersmål for cirka 4.000 danskere. 10 skoler indsamlede flere end 30 sprog, blandt dem Sdr. Vang Skole i Kolding.
Selvom sprogindsamlingen officielt er slut, har NCFF besluttet, at man stadig kan indsende formularen og oplyse, hvor mange sprog der tales på ens skole. De vil så blive tilføjet sprogkortet, som kan findes på NCFF’s hjemmeside.
Et godt sprognetværk
Skolen begyndte for alvor at arbejde målrettet med de mange sprog, efter at Det Nationale Center for Fremmedsprog, NCFF, tilbød en diplomuddannelse i sprogvejledning. Kommunen sendte syv vejledere af sted – herunder Bitten Pave fra Sdr. Vang Skole.
Hun har siden gjort en kæmpe indsats for, at de mange sprog ikke skal opleves som en udfordring hverken af elever, forældre eller lærere, fortæller Jesper Dyrbjerg Strøager og nævner, at hun blandt andet har opbygget et godt netværk omkring sprogarbejdet.
- Det er bare med til at gøre det rigtig sjovt, for lige så snart vi har gang i noget, er der nogen, der vil være med, og så får vi flere muligheder, siger skolelederen og fortæller, at de får mange henvendelser fra udenlandske lærere, der gerne vil besøge dem og se og høre, hvordan de arbejder med sprog.
Sprogvejlederen tager også ud og holder foredrag om, hvordan de har gjort det i Kolding. Og så har hun sørget for, at skolen er blevet Erasmus Plus-akkrediteret. Det har blandt andet medført, at flere elever kan komme til udlandet. Både 3. og 9. årgang er i Tyskland hvert år. Og i år skal 8. årgang til Tjekkiet, hvor de blandt andet skal gå i en tjekkisk skole nogle af dagene, fortæller skolelederen.
Mere fokus på naturfag
Endelig har sprogvejlederen været aktiv omkring, hvordan man kan bruge de mange sprog konstruktivt i både sprogundervisningen og danskundervisningen. Derfor har sproglærerne et tæt samarbejde med hinanden og med dansklærerne.
- Det har blandt andet haft den konsekvens, at de ikke-etnisk danske elever har klaret sig bedre i dansk, end man skulle forvente, siger Jesper Dyrbjerg Strøager, hvilket han naturligvis glæder sig over. Men der er en bagside af medaljen, for til gengæld klarer de sig dårligere end forventet i naturfag og matematik, fortæller han.
- Vi har derfor lavet hele vores tosprogs-indsats om i år. Fra at have haft et meget stort fokus på dansk til nu næsten udelukkende at have fokus på matematik og naturfag, siger han. Blandt andet skal ord og begreber på sprogvæggene skiftes ud med begreber fra de to videnskabsfag.
I Kolding Kommune arbejdes der på at få Sdr. Vang Skoles sproginitiativer udbredt til de øvrige skoler i kommunen. Med god grund, for det er tilsyneladende noget, der virker. Jesper Dyrbjerg Strøager kan i hvert fald, ’7-9-13’, ikke komme i tanker om nogen ulemper ved at have elever med mange forskellige sprog:
- Når vi tidligere har haft to-tre elever i hver klasse, der var tosprogede, har det helt klart været integrationsfremmende at gå i en dansk skole. Og vi har da været nervøse for, om det også stadig ville være det, når der pludselig er ni i en klasse. Men det må man sige, at det er det. Jeg snakkede lige med et par forældre i vores nye 0. klasse og fortalte, at 17 ud af 40 børn i sporet er tosprogede. Det havde de slet ikke lagt mærke til, fortæller han.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler