Ledernes arbejde med struktur og data er afgørende for elevers trivsel

Hvilken betydning har det for elevernes trivsel, at skolelederne i høj grad bruger data i deres arbejde?

Jamen, data fylder meget – både som grundlag for professionel udvikling og det, der bliver kaldt ansvarlighedsgørelse – altså den måde, lederne bliver målt og vejet på. Det er ikke kun tal fra tests og karakterer, men også ‘bløde’ data – elevtekster, produkter, observationer. Og fordi lederne ikke er i klasserne hele tiden, er de afhængige af data for at vide, hvad der foregår. Mange skoler arbejder derfor også med øvetests før de nationale prøver, dels for at klæde eleverne på, dels for at man kan handle og optimere resultaterne, hvis der er noget, der stikker ud. Samtidig oplever jeg, at lederne har stor tillid til lærerne. De bruger ikke data til at ‘banke lærere i hovedet’ med, men til at træffe bedre beslutninger ud fra. Når det er sagt, findes der selvfølgelig kontrolmekanismer: MUS/TUS, aftaler om pædagogiske principper og systemer, der på en måde forpligter lærerne til at arbejde inden for en fælles retning – så lederen ikke blander sig i undervisningen fra time til time. Så man kan sige, at data er ledernes måde at følge med i, hvad der sker, så de har mulighed for at handle.

Lederne har et meget stort fokus på læringsdelen. Hvorfor har de det? 

Det var slående, hvor stort fokus der er på læringsdelen. Selv når jeg spurgte til trivsel, var læringen næsten altid en del af samtalen. Fra et ledelsesperspektiv ses læring som forudsætningen for, at børn kan trives. Man kan ikke trives uden at være en del af fællesskabet, og fællesskabet handler om at lære noget sammen. Klassen som fællesskab betragtes derfor som en styrke, også for et barn i mistrivsel. Kommer barnet tilbage og bliver en del af klassefællesskabet, forbedres trivslen, samtidig med at barnet lærer. Det er i hvert fald lederens forventning. Derfor er det en grundopgave at sikre gode læringsmiljøer, hvor alle kan være med, og at lave indsatser, der inkluderer de børn, der falder udenfor, så de bliver en del af fællesskabet.

Hvad er det, der gør, at lederne er så fokuserede på læring? 

Der kan være forskel på, hvad lederne gerne vil, og hvad der sker i praksis. De bliver også netop formet af ansvarlighedsgørelsen. Om eleverne lever op til forventningerne i afgangsprøver og nationale tests, men de skal også sørge for, at eleverne kommer videre i uddannelsessystemet. Det står jo også i folkeskolens formålsparagraf, så det betyder enormt meget. Mange af de elementer, de laver for at skabe struktur på skolen, handler jo om, at eleverne kan præstere og komme ud af skolen med et godt resultat, så de kan komme godt videre i livet.

Kan det store fokus på resultaterne ikke også risikere at gå ud over trivslen? 

Det er klart, at der politisk set er et stærkt fokus på resultater og performance, når de unge skal videre i uddannelsessystemet og klare sig i den globale konkurrence, og det smitter af på eleverne og selvfølgelig også på lederne, som holdes ansvarlige for både trivselsmålinger og faglige resultater. Så derfor betyder det enormt meget. Hvis man har så stort et fokus på resultater, er der en risiko for, at det smitter af på børnene og bliver selvforstærkende. Det er ikke nødvendigvis dem med ordblindhed eller dem, der virkelig mistrives, men især eleverne i midten, som kan blive ramt af en stemning af, at man skal have 12 i alt for at være en dygtig elev. Får man ikke 12 i alt, føler man, at man ikke præsterer godt nok, og det kan give en følelse af utilstrækkelighed.