Kunst sætter skub i kulturelt udsyn og indre kreativitet

Kunst giver ro og orden

Man skulle næsten tro, at skoleleder Tobias Malmgren på Højdevangens Skole har instrueret de tre venner i at rose kunsten og tale om dens betydning på skolens fællesarealer, men den unge trios begejstring kommer fra hjertet. Det samme gør skolelederens entusiasme, når han fortæller om den rolle, som kunst har på skolen. En rolle, der siden opførelsen i 1930’erne har været præsent ved, at man dengang fik Vilhelm Bjerke Petersen med støtte fra Ny Carlsbergfondet til at udføre omtalte vægmalerier. Senere kom et værk til af Max Ernst, et par nummererede tryk af Per Kirkeby, fire-fem grafiske værker af John Ovesen og værker af Henrik Have, Poul Agger og Per Arnoldi. De seneste otte år er der så blevet sat turbo på kunstkøbene med Tobias Malmgren som skoleleder. Nu hænger der også abstrakte værker på elevgangene af Valdemar Sachse Stokholm, værker af Anne Ibsen og Line Jensen med flere.  

- Det kan godt være, at eleverne ville foreslå graffiti på væggene og skaterramper allevegne i skolegården, men der må vi som voksne gå ind og sige, at nu prøver vi lige noget andet. Nu investerer vi i rigtig kunst, der hænger eller står på faste pladser og skaber ro og forudsigelighed i en hverdag, som ellers for eleverne er fuld af nye indtryk, siger Tobias Malmgren og tilføjer, at skolen tidligere brugte 40.000-50.000 kroner om året på at reparere loftsplader, der blev smadret af bolde og kosteskafter, men efter at fællesarealerne har fået et løft med blandt andet mere kunst, bliver intet ødelagt.  

- Eleverne respekterer helt instinktivt rammer, der signalerer orden og kvalitet. Når eleverne omgives af kunst, er det, som om behovet for at ødelægge og destruere bliver nivelleret. Det er super interessant. Og de penge, vi sparer på reparationer, kan vi så bruge på fortsat at gøre noget ekstra ud af vores æstetiske rammer, fortæller Tobias Malmgren.

Kunst uden didaktisk sigte

Noget af den nyere kunst på Højdevangens Skole er skabt til aulaens vægge af kunstneren Line Jensen, der i sine motiver har taget udgangspunkt i områdets historie, og som derfor kan være afsæt til videre undersøgelse i forskellige fag. Her understreger Tobias Malmgren dog, at kunsten ikke er valgt ud fra så tydeligt et didaktisk sigte. For ham er det fint, hvis malerierne er abstrakte eller bare ikke umiddelbart sætter noget i gang hos eleverne, for selvom de ikke ved, hvad de lige skal bruge kunsten til, så passerer de værkerne hver dag, og måske de alligevel sætter gang i nogle tanker og en nysgerrighed:

- Kunsten har som sådan ikke et facit, men vi omgiver os med værker, som vi voksne har besluttet er interessante at kigge på. I vores skolelederverden skal alt helst være skoleagtigt, og det kan kunst også være, men lad nu også bare kunsten være noget i sig selv, og lad elevernes tanker løbe frit afsted. Måske forstår de dele af et værk efter nogle dage, måske først langt senere, men de bliver alle tanket op af vores æstetiske rammer.

Oplæg til samtaler

På Holberg Skolen i Emdrup er der ikke mange værker på fællesarealerne udført af professionelle kunstnere. Her fylder elevernes egne kreative projekter mere. Det ene behøver nu ikke at udelukke det andet, fortæller Landsformand for Danmarks Billedkunstlærere Lykke Andersen. Til daglig underviser hun i blandt andet billedkunst på Holberg Skolen og er qua sit fag meget bevidst om kunst og kunstformidlingens betydning for børns udvikling.  

- Kunstværker, der er en del af udsmykningen på en folkeskole, er oplæg til samtaler, nærer elevernes fantasi både i og uden for undervisningen og kan samtidig være inspiration til, at eleverne selv får lyst til at skabe noget kreativt. Børn har brug for billedkunstfaget som afsæt til at få noget i hænderne og udtrykke sig analogt. Det er jo en hel del nemmere at forstå billedkunst, hvis du bliver præsenteret for kunst i din hverdag på skolens gange, og omvendt forstå kunst, hvis du har billedkunst, siger Lykke Andersen.  

Jo mere kunst, des bedre

Landsformanden for Danmarks Billedkunstlærere pointerer, at for de mange af landets børn, der aldrig bliver taget med på museer af deres forældre, er kunst i folkeskolen ekstra relevant. Igen både som en del af udsmykningen på skolen og i billedkunstfaget, hvor eleverne undervises i at være detektiv på et billede ved at lære om blandt andet motivvalg, farver, teknikker og materialer.  

- Jeg har været i billedkunstfaget i 30 år og ved, at børns evne til at reflektere over kunst hænger nøje sammen med, hvor meget kunst de bliver præsenteret for og hvordan. Selvom vi på Holberg Skolen har flere elevproduktioner hængende end professionel kunst, så skal jeg hilse og sige, at både elever og lærere bider mærke i, hvor kedelige rammerne er, når intet er hængt op, forklarer Lykke Andersen og siger samtidig, at hele reflektionsdelen over kunst i høj grad handler om selv at få lov til at få fingrene i ler, farver eller gips.  

- Eleverne elsker billedkunst, fordi de ikke kun er oppe i hovedet foran en skærm. Derfor er det en katastrofe, at billedkunstfaget er så nedprioriteret og ikke længere er en del af undervisningen på 1. klassetrin.  

Søgemuligheder udnyttes ikke

Noget tyder på, at mange folkeskoler er interesserede i at have kunst hængende, for ikke færre end 300 folkeskoler fordelt over hele landet og sågar i Grønland har søgt om at få doneret et eller flere værker i forbindelse med Ny Carlsbergfondets kampagne Kunst til Folkeskolen. Et langt større antal ansøgninger, end fondet havde turde håbe på, da de på skoleledermessen i Bella Center i efteråret lancerede ideen om at donere 600 værker for med fondets egne ord at styrke elevernes blik for verden, give dem en dybere forståelse af sig selv og samfundet omkring dem.  

- Folkeskolen er det fineste af det fine. Det er her, den næste generation bliver dannet og uddannet. Og dannelse er det, der fylder mest i ordet uddannelse. Derfor ser jeg også kunstnerisk dannelse som en central del af det at gå i folkeskolen. Ud over at kunst kan sætte gang i det indre følelsesliv og give et anderledes perspektiv på stort set alting, så håber jeg, at nogle af de børn og unge, der kommer i kontakt med værkerne på folkeskolerne, bliver inspireret til selv at udfolde sig kreativt, siger direktør for Ny Carlsbergfondet Michael Thouber.  

Hele ideen til at donere samtidskunst til folkeskoler kom sig af, at fondet ofte donerer kunst til byer, til kunstmuseer og til andre offentligt tilgængelige institutioner som hospitaler, universiteter og gymnasier, mens folkeskolerne langt sjældnere søger fondet om at få kunst. Direktøren bemærker, at han fra nu af håber, at de enkelte folkeskoler ved, at den mulighed foreligger. Ja, man kan endda søge fondet om at få doneret kunstprojekter skabt specifikt til for eksempel en nybygget hal, aula eller skolegård.  

Kreative talenter skal dyrkes

Ny Carlsbergfondet blev skabt i 1902 af brygger Carl Jacobsen og hans hustru, Ottilia, med det formål at indsamle kunst og udbrede samlingen til danskerne, fordi de var overbeviste om, at kunst er vigtig, når det handler om dannelse. Derfor indførte de også gratis entredage på deres eget anlagte Glyptoteket, for at blandt andre bryggeriarbejderne kom på besøg. Carl Jacobsen er også citeret for at have sagt, at kunst skal placeres dér, hvor folk færdes, og ja, det gælder jo så i høj grad også i folkeskolens fysiske rammer inde og ude.  

- Ottilia og Carl Jacobsen så værdien i, at alle, børn som voksne, høj som lav, kom i kontakt med kunsten, og den demokratisering af kunst, som indtil da var ikkeeksisterende, er fortsat lige siden, siger Michael Thouber.  

Han siger også, at der som sådan ikke er noget kunst, der virker mere udviklende for børn end andet. Michael Thouber henviser til, da han som ung var omviser på Arken og Glyptoteket og hurtigt fandt ud af, at nogle kan lide klassiske guldaldermalerier, andre abstrakt kunst, og i netop forskelligheden begynder samtalen. Og så mener han, at jo flere børn der bliver eksponeret for kunst, jo større er sandsynligheden for, at flere kreative talenter kommer i gang tidligt, og der er vigtigt ligesom inden for fodboldens verden.  

- Derfor er det for mig at se helt forkert at nedprioritere billedkunst i folkeskolen. AI overtager mange af de jobs, vi kender i dag, mens den kreative branche er noget, vi kommer til at leve af i de kommende år. Derfor er både kunst i folkeskolens lokaler og bygninger og undervisning i billedkunst supervigtigt. Ud fra de mange ansøgninger til vores kampagne at dømme så er det min klare opfattelse, at skolerne gerne vil kunsten.