Her er dannelse noget, der kan mærkes

Tre modstillinger

At Trivselskommissionen taler om karakterdannelse, er ikke så afgørende, mener Lars Carlsen, der gennem årene har pløjet sig igennem stabler af bøger om filosofi og dannelse, så det teoretiske fundament er på plads. Det handler mest om, at begreberne udspringer fra to forskellige tidsperioder. Og karakterdannelse handler måske lidt mere om at udvikle nogle styrker som menneske end om, hvordan vi opfører os, indskyder han.  
På Nordbyskolen arbejder de under alle omstændigheder med begge slags dannelse, forsikrer han, men de går ikke og skelner i det daglige.  

- Det, vi arbejder for, er, at børnene lærer at mestre tilværelsen og indgå i fornuftige, sunde relationer med andre mennesker. Vi lægger vægt på, at alle børn har både ret til og pligt til fællesskab. Dannelsen i det drejer sig om at kunne rumme og være i sig selv i fællesskab med andre. Og det er en opmærksomhed på at være til stede med dem, man er i rummet med, siger Lars Carlsen, der tilføjer, at skolen gerne vil skabe mere balance i elevernes liv. Mellem dannelse og uddannelse, karakterer og karakter og mellem viden og visdom.

- Vi har i mange år i skolen haft rigtig meget fokus på at måle og teste eleverne og give dem karakterer i forhold til faglighed. Men de bliver ikke målt på, om de er overbærende, nysgerrige, venlige eller vedholdende. Det gør, at man kommer til at mangle noget. Det hele menneske bliver deformt på en eller anden måde, så det vil vi godt skabe balance i. Og så vil vi gerne lære vores elever, at hvis man skal blive god til noget, så kommer det ikke af sig selv. Du skal være vedholdende, du skal bruge rigtig mange timer på at øve dig. Du skal uddanne dig.  

- Så er der viden og visdom. Når du orienterer dig i informationer for eksempel på et bibliotek, får du en masse viden, og når du bruger den viden til det gode, er du vis. Så vi skal ikke bare fylde i hovedet på de her unger, vi skal også lære dem, hvordan de bruger den viden. Både for dem selv og særligt for fællesskabet. Det er det, vi mener omkring de tre modstillinger.

Universelle aktiviteter

Selvom dannelse er svær at definere, har de alligevel valgt to begreber – ’fundamental dannelse’ og ’universelle aktiviteter’ – som de tager udgangspunkt i, for ”ellers var vi aldrig kommet i gang”, som Lars Carlsen siger.  

- Det startede med, at jeg blev nysgerrig på, hvad folk forstår ved dannelse. Når jeg spørger mine forældre og andre fra deres generation, så siger de, at dannelse retter sig mod Emma Gad og pli og pligt. Mod, at børn er ordentlige og velfriserede og velklædte og sidder pænt, når man siger, de skal. Men for mig er det som nævnt mere end det, siger han med henvisning til skiltet på døren ind til klasselokale M7.  

- Det er i bred forstand at opføre sig ordentligt over for den eller det, man står over for. At være et ordentligt menneske. Også over for dem, man ikke kender, og over for miljøet og verden og fremtiden.  

Det er det, der menes med den fundamentale dannelse, slår skolelederen fast og fortsætter:

- De universelle aktiviteter har at gøre med aktiviteter, som mennesket altid til alle tider – også de allerførste mennesker – har udført. Det er aktiviteter, der siger noget om, hvad det er, der gør, at vi er mennesker, og som har gjort, at vi er, som vi er i dag.

Det kan være alt fra at danse, klappe og synge og lave teater til at fortælle historier og mødes omkring et bål og dele et måltid, uddyber han.

- Det er ting, vi gør ofte på skolen. Både fælles i klasserne, i afdelingerne og på hele skolen. Der er jo ikke noget nyt i det heller, men måske synger vi én gang mere om ugen. Måske laver vi mad fem gange mere om året.‍

Du behøver ikke gide det for at gøre det, som vi siger

Lars Carlsen, skoleleder, Nordbyskolen

Hele menneskets historie

Selvom Lars Carlsen tydeligvis både er meget dedikeret og engageret i dannelsesprojektet, har det aldrig været et onemanshow. Han sparrer løbende med både sit ledelsesteam og sine medarbejdere og har fra starten samarbejdet med forskellige folk uden for skolen, der deler interessen. En af dem er forfatteren Lene Søelund, der besøger valgfaget Dannelse og Livsduelighed fem gange årligt, hvor hun fortæller eleverne om alt fra venskaber og Aristoteles til Kierkegaard.  

- Men vi har også andre gæstelæsere. Og vi har haft et samarbejde med nogle af ældrecentrene på egnen, hvor eleverne med udgangspunkt i en bog, der hedder ”De fem ting døende fortryder mest”, skulle interviewe ældre, i forhold til hvad de fortrød mest, og hvad de ville sige, hvis de kunne gå tilbage og give sig selv et godt råd. Vi har også gået filosofiske ture i naturen og haft samtaler med nogle sårbare fra foreningen Sind, siger Lars Carlsen, der også har et tæt samarbejde med en anden forfatter, Lene Rachel Andersen, der ofte skriver under pseudonymet Jesper Knallhat. Hun har blandt andet skrevet en bog, der hedder ”Dannelse – at blive et større menneske”, som har haft stor betydning for Nordbyskolens måde at arbejde med begrebet på, fortæller Lars Carlsen. Han er så begejstret for bogen, at den i dag er pligtlæsning for alle skolens medarbejdere.  

_______________________________________________________________________________

DET ER SVÆRT AT MÅLE DANNELSE

Mange – herunder politikere – efterspørger ifølge Lars Carlsen målinger eller andet, der kan dokumentere resultatet af arbejdet med dannelse. Men skolelederen holder fast i, at dannelse ikke er noget, der nemt lader sig måle. Den skal mærkes.

At skolen har gode resultater på flere parametre, skyldes ifølge skolelederen sandsynligvis først og fremmest demografi. Skolens primære optageområde er det nærliggende villakvarter Nordbyen.

Seneste tal fra uddannelsesstatistik.dk viser, at:

• Andelen af elever på Nordbyskolen med højeste trivsel var i skoleåret 2024/25 på 91,8 %, mens landsgennemsnittet var 87,1.  
• 91,7 % af eleverne startede på en ungdomsuddannelse (2021/22) efter endt skolegang. Landsgennemsnittet var 85,4 %.

Lars Carlsen oplyser, at sygefraværet altid har været lavt. For tiden ligger det på 3,8 %. Det kommunale måltal er 6 %.

_________________________________________________________________________________

Alle lærer om menneskets udvikling

Skolen indgik for nogle år siden et treårigt samarbejde med Lene Rachel Andersen, hvor hun hjalp dem med at forstå dannelsesbegrebet. Og de årlige dannelsesuger er et konkret resultat af samarbejdet. De er tilrettelagt sådan, at alle eleverne i løbet af deres skoletid kommer til at gennemgå menneskets udvikling helt tilbage fra dengang, mennesket blev menneske, som Lars Carlsen siger. De har delt historien op i 10 epoker og starter i 0. klasse med at lære eleverne om jægere og samlere. I 1. klasse har de om bronzealderen og det gamle Egypten og så videre.  

- Og i alle de forskellige epoker, vi gennemgår, taler vi om syv forskellige domæner, som Lene Rachel Andersen har beskrevet i sin dannelsesbog, siger Lars Carlsen og nævner som eksempel magt, etik, videnskab og æstetik.  

- Hvordan var magten fordelt, dengang mennesket var jæger og samler? Eller i det gamle Egypten – hvem havde magten dengang? Og hvad med det antikke Grækenland? Og hvilken etik var gældende? Hvad var smukt? Og så videre. På alle klassetrin kommer eleverne igennem det her, så de kan tænke over og forstå deres fortid. For dannelse er også at forstå sin fortid og kunne forestille sig og forstå sin fremtid, siger skolelederen.

‍

‍Det kræver mod

Selvom Lars Carlsens bedste råd til andre skoleledere, der gerne vil gøre Nordbyskolen kunsten efter, er ”bare gå i gang”, som han siger, så er det helt tydeligt, at det kræver en vedholdende og ihærdig indsats på mange planer, og det er ikke noget, man bliver færdig med.  

- Det er pissehårdt arbejde, som han udtrykker det. Og så kræver det mod, understreger han. Mod til at stå fast på, at de voksne skal opdrage.  

- Altså, i skolen er det faktisk lærere og pædagoger, der bestemmer, hvad eleverne skal. Alt er ikke til forhandling. Du behøver ikke gide det for at gøre det, som vi siger.

Lars Carlsen er derfor også kritisk over for det herskende børnesyn, ”børn gør det bedste, de kan”, som han mener er et meget passivt børnesyn, der indimellem får den konsekvens, at børn kommer til at bestemme for meget. Også ting, de ikke magter eller er modne til.  

- Så det kræver mod at stå op imod de stemmer, som jeg synes misforstår det nye børnesyn, siger han.

Men gevinsten ved at gøre det, de gør på skolen, er åbenlys, mener han.  

- Nogle gange bliver jeg spurgt, hvordan det er blevet mødt, og om der har været modstand. Det har der bare ikke. Hverken hos medarbejdere, forældre, bestyrelsen eller elevrådet – eller eleverne i øvrigt. Men masser af tilkendegivelser fra forældre, som mærker, at vi passer godt på deres børn. Og masser af energi og drive og glæde hos medarbejdere, siger han.  

Og så kommer vi ind på det med ikke at have travlt. Og det er altså ikke, fordi han har overladt alle sine opgaver til sine medarbejdere, understreger han. På rundvisningen stødte vi faktisk også på flere medarbejdere, der uafhængigt af hinanden sagde, at de måske nok indimellem har travlt, men ikke for travlt. Er det så, fordi de arbejder med dannelse?

- Jeg tror godt, at man kan have en skolearbejdsplads, hvor man ikke har travlt, selvom man ikke arbejder med dannelse. Men jeg tror, at det, at det er legalt at sætte tempoet ned og bruge tid på at tale med eleverne og kollegerne om noget, der er væsentligt, betyder noget. Det accelererer jo ad helvede til i samfundet i øjeblikket. Vi kan ikke følge med mere som mennesker, siger han.

På spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at arbejde så engageret med dannelse, lyder svaret:

- Børn og voksne, som sætter fællesskabet højere end sig selv. At børnene kan vælge at åbne forskellige døre, når de forlader os. De kan også indgå i fællesskaber på en god og konstruktiv måde. De kan være overbærende, de kan skabe fællesskaber, de kan invitere ind. De kan sætte deres egne behov på pause og ikke umiddelbart reagere på deres drift.

‍