Giv elever på specialområdet en stemme
Elever på specialområdet har lav demokratisk selvtillid. Det viser et projekt, som De Anbragtes Vilkår står bag. I denne artikel beskriver politisk konsulent i organisationen Marie Mortensøn muligheder for at styrke elevernes stemme i skolehverdagen.
”Jeg tror, det giver en lyst til at være her, at man ved, at man kan have indflydelse. Hvis jeg synes, at det her ikke er godt nok, så kan jeg have indflydelse på, om det bliver ændret”. Sådan beskriver en elev i et specialtilbud, hvad det betyder at have indflydelse i hverdagen.
Men et projekt om elevinddragelse gennemført af organisationen De Anbragtes Vilkår viser, at mange elever i særlige specialundervisningstilbud har lav demokratisk selvtillid og begrænset tro på, at deres perspektiver bliver lyttet til og taget alvorligt. Projektet Styrket inddragelse af elever på de interne skoler har haft fokus på, hvordan denne elevgruppe oplever deres mulighed for at få indflydelse på skolehverdagen, og hvordan skoler i praksis kan arbejde med elevinddragelse og elevdemokrati. Et af de specialundervisningstilbud, der har været involveret i projektet, er Godhavn Skole, som er placeret på et børne- og ungehjem. Skoleleder Jens Frederiksen peger på, at arbejdet med elevinddragelse har været et bevidst valg:
- På vores skole syntes vi, det var vigtigt at deltage. Særligt med børn som vores, der kan være udfordrede på nogle parametre, er det vigtigt, at de får en oplevelse af, at de har en stemme, og at de bliver hørt og set, siger Jens Frederiksen.
Ifølge skolelederen handler arbejdet ikke kun om beslutninger i skolen, men også om at ruste eleverne til livet uden for skolen:
- Ved at arbejde med demokrati kan vi give eleverne modet til at sige deres mening – både i skolen og uden for skolen. Det handler om, at de kan formulere, hvad de mener og synes om forskellige emner, forklarer han.
Styrket inddragelse af elever på de interne skoler
Projektet er finansieret af Børne- og Undervisningsministeriet som en del af Børnene Først på skoleområdet og har løbet fra slutningen af 2022 til efteråret 2025. Formålet har været at indsamle viden om elevinddragelse – særligt i specialundervisningstilbud – og på den baggrund udvikle konkrete undervisnings- og refleksionsmaterialer til skoler.
Viden er indsamlet fra 14 specialtilbud gennem samtaler med cirka 75 elever samt 32 lærere og skoleledere. Derudover har fire specialtilbud indgået i et tæt udviklingssamarbejde, hvor materialerne er blevet kvalificeret og afprøvet via workshops i 2023 og 2024.
Gratis undervisningsmateriale
De Anbragtes Vilkår har udviklet undervisnings- og refleksionsmateriale til lærere og skoleledere samt korte film til elever om elevinddragelse og medbestemmelse. Materialet kan downloades gratis her.
Skolelederens rolle i elevdemokratiet
Arbejdet med elevinddragelse og medbestemmelse kræver tid, struktur og tydelig prioritering. Inddragelse af elever i skolehverdagen, medbestemmelse i planlægning og afholdelse af sociale aktiviteter som for eksempel en sommerfest og etablering af elevråd kræver viden, tid og kræfter af alle parter. Men skolelederne kan understøtte processen ved at prioritere en inddragende og elevdemokratisk pædagogisk tilgang i skolen.
I hverdagen kan skolelederen hjælpe lærerne ved at tydeliggøre over for eleverne, at elevdemokratisk arbejde er betydningsfuldt for den enkelte elev og for hele skolefællesskabet. Det gælder i forhold til elevråd, men også som et integreret element i undervisningen og i de øvrige aktiviteter på skolen. Inddragelsen skal være reel og tydelig for eleverne. Det sker for eksempel, når en skole fejrer, at elevrådet, efter ønske fra eleverne, har fået opstillet en koldtvandsautomat på skolen.
Skolelederen kan også skabe sammenhæng mellem elevinddragelsesarbejdet i hverdagen og skolebestyrelsens mere overordnede opgaver. En anden vigtig opgave kan være at tydeliggøre over for eleverne, at elevrådet er for alle. Det kræver ikke særlige evner at deltage i demokratiet, og det er i orden at diskutere og være uenige. Det er det, som demokratisk dannelse handler om, og det kan trænes. Jens Frederiksen understreger betydningen af, at eleverne får tid til at lære demokratiet at kende i praksis:
- Vi har haft elevråd i rigtig mange år. Det vigtigste er, at eleverne træffer reelle beslutninger. Det kan være alt fra legepladsen til elevfester. Men det kræver tid og øvelse – det er ikke noget, man bare kan, siger han.
At blive hørt – også når forslag ikke vælges
I dialogen med eleverne undervejs i projektet beskrev de blandt andet, at demokratisk deltagelse ikke bare handler om at få deres vilje, men om at blive taget alvorligt i processen. En elev formulerer det sådan: ”Det er okay, hvis dit forslag ikke bliver valgt. Men det skal ikke være sådan, at nogen står tilbage med følelsen af, at de slet ikke havde noget at skulle have sagt”.
Projektet peger dermed på, at elevinddragelse på specialområdet ikke nødvendigvis kræver særlige demokratiske evner, men derimod tydelighed om det elevdemokratiske og elevinddragende arbejde, der foregår, at elevinddragelse og medbestemmelse er en måde at være sammen og træffe beslutninger på, og ikke mindst at der er voksne, der understøtter arbejdet. Erfaringerne viser, at demokratisk selvtillid kan opbygges i fællesskab – også i små skolemiljøer og blandt elever med særlige behov.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler