Fra eufori til pragmatiske løsninger
Det begyndte med over seks millioner kroner til tre års madordning og en drøm om lokal tilknytning og inklusion af specialklasser. Undervejs i processen ændrede det meste sig. Alligevel er skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen glad for, at hun greb chancen for skolemad til sine elever.
I løbet af trekvart år fik skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen lært mere om EU-udbudsregler og industriopvaskemaskiner, end hun nogensinde havde troet, hun skulle beskæftige sig med. Vejen fra vision til realiserbar madordning kostede kræfter og tid, men processen gav hende indblik i samarbejdet med andre fagligheder og glæden af at have forvaltningen til at løfte en stor opgave.
For der følger ofte et hav af uforudsete hændelser og beslutninger med, når skoleledelser skal realisere store planer for en endnu bedre skole. Det erfarede skoleleder Dorthea Ryhl Pedersen, da hun kastede sig ud i et stort projekt, som hun så et stort potentiale i.
Det begyndte i foråret 2025 med en ansøgning om at deltage i Børne- og Undervisningsministeriets forsøgsordning med skolemad. Skolen havde ikke en madordning i forvejen, og hun syntes især, at det lød godt for de ældste elever, der ikke altid gider madpakken.
- Da jeg hørte om forsøgsordningen, havde ingen andre skoler i kommunen søgt endnu, så jeg tænkte, at så gør jeg det. Dengang var jeg skoleleder på Møns Skole, og vi søgte om at få ordningen uden forældrebetaling for udskolingen.
Kort før sommerferien fik skolen tildelt godt seks millioner kroner til madordning uden forældrebetaling for mellemtrinnet på skolens ene afdeling og for indskolingen på skolens anden afdeling. Selvom tildelingen ikke fulgte skolens ønske, havde alle armene over hovedet.
- Vi var helt euforiske over at få så mange penge og taknemmelige over at få muligheden for at få mad på skolen. Men bum, så ramte virkeligheden.
Skolemad på Kulsbjerg Skole
Begge afdelinger af Kulsbjerg Skole, Vordingborg Kommune, fik tildelt midler til skolemad fra den nationale forsøgsordning.
Afdelingen i Nyråd fik 3.576.700 kroner til skolemad til mellemtrinnet uden forældrebetaling. Her er 100 elever omfattet af ordningen, og kun få har valgt skolemaden fra.
Afdelingen i Stensved fik 5.310.100 kroner til skolemad til udskolingen med forældrebetaling på 15 kr. Her er 200 elever omfattet af ordningen, og hver dag køber omkring 35 skolemad.
Jura og udbudsregler
Undervejs i processen måtte skolen sadle om flere gange i forhold til de første visioner.
- Jeg så jo for mig, hvordan vi kunne få elever i specialklasserne involveret, så de kunne få den attraktive funktion at servere lækker skolemad. Og jeg tænkte, at vi kunne få maden produceret lokalt i samarbejde med Mønshallerne. Men alt det kunne jeg hurtigt pakke væk igen, siger Dorthea Ryhl Pedersen.
For med så stor en sum penge fulgte regler om udbud, og skolens ledelsesteam måtte alliere sig med forvaltningens jurister. Kommunen hyrede endda ekstern juridisk bistand for at sikre sig, at reglerne for EU-udbud blev overholdt.
- Jeg måtte indse, at de lokale madproducenter enten ikke ville eller kunne nå at opjustere deres virksomheder til udbudsreglerne. Så det endte med de store udbydere med kapacitet til stordrift, siger hun.
Møder, møder, møder
Efteråret 2025 blev fyldt med møder om mad, møbler og udbud. Og undervejs skiftede Dorthea Ryhl Pedersen arbejde og blev skoleleder for Kulsbjerg Skole, også i Vordingborg Kommune. En skole med to afdelinger, som også havde fået tildelt skolemadsordningen.
Ledelsen skulle i udbudsfasen forholde sig til krav om alt fra kostråd og økologi til indretning af lokaler til spisningen og emballageregler.
- Og hov, der skulle også indkøbes en ny opvaskemaskine, så vi skulle tage stilling til lynopvasker eller hætteopvasker. Det er sådan en type overraskende beslutninger, vi har skullet træffe som skoleledelse i den her proces.
National forsøgsordning for skolemad
Med finansloven 2025 blev der afsat 854 millioner kroner til en forsøgsordning over tre år med skolemad på folkeskoler og fri grundskoler. Ordningen løber fra 2025 til 2028, hvor skolerne fra januar 2026 skulle være klar til at servere maden.
I løbet af efteråret 2025 sprang nogle skoler fra, og nye blev trukket ud. Fra januar 2026 er 187 skoler med i forsøget, som skal indsamle viden og erfaringer med forskellige typer skolemadsordninger og deres betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.
Endte med pragmatisk løsning
Set i bakspejlet ville Dorthe Ryhl Pedersen ønske, at ministeriet havde forhandlet aftaler på plads med leverandører af skolemad, som skolerne kunne have budt ind på. For både på Møns Skole og Kulsbjerg Skole oplevede hun, at de brugte utroligt meget tid på udbudsprocessen, og det er med hendes ord ’helt skørt’ så mange møder, de har siddet i.
- Da vi nåede november, havde vi endnu ikke fundet en madudbyder, og vi skulle være klar om halvanden måned.
Tidspresset skyldtes, at skolerne skulle være klar til at servere skolemaden fra den 5. januar 2026, ellers ville bevillingen blive taget fra dem.
- Alene af den grund blev mange af de store drømme afløst af pragmatiske løsninger. Vi havde for eksempel ikke råd til at udbygge køkkener eller indrette kantine. På afdelingen i Nyråd kunne indrette et ledigt lokale, så alle 100 elever på mellemtrinnet kan spise sammen. For skolemad handler også om maddannelse og fællesskab, fortæller hun.
Snekaos og ventetid
Nogle skoler i forsøgsordningen sprang i løbet af efteråret 2025 fra, blandt andet fordi de var tildelt skolemad med forældrebetaling på 25 kr. per måltid. Dorthea Ryhl Pedersen havde også gerne set en anden tildeling på de to afdelinger af Kulsbjerg Skole.
- Vores afdeling med forældrebetaling ligger i et mindre velstillet område. Det er ærgerligt, for der er tydeligt en meget lavere tilslutning til skolemaden. Men der er forskellige prioriteringer i forsøgsordningen, hvor ministeriet ønsker forskning, og skolerne ønsker mad til elever, der har brug for det, siger hun.
Men på trods af både forskelle i prioriteringer og den tidskrævende proces med udbuddet fortryder Dorthe Ryhl Pedersen ikke sin beslutning om at kaste sig ud i opgaven.
- Vi taler ofte om at nedbryde søjlerne i kommunen, og med sådan et projekt, hvor vi var nødt til at få hjælp fra andre fagligheder udefra, var det virkelig velgørende at få kendskab til så mange dygtige folk i forvaltningen. På den måde er jeg ikke afskrækket fra andre, fremtidige projekter.
Begge afdelinger af Kulsbjerg Skole blev klar i januar 2026. Også selvom møblerne til fællesspisningslokalet stadig var i restordre, fordi så mange andre skoler havde bestilt borde og stole på én gang. De var klar med rulleborde, med nyansatte køkkenassistenter og fordeling af lærere til at sidde med i fællesspisningen.
- Den første dag efter juleferien ramte snestormen så Danmark. Leveringen af maden blev halvanden time forsinket, afdelingslederne skulle rykke al undervisning rundt, og eleverne havde jo ikke madpakke med. Det gik, men sådan er virkeligheden altså også, siger Dorthea Ryhl Pedersen.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler