Forældre har brug for at vide, hvad en skole er
På Lystrup Skole i Aarhus Kommune bliver forældrene klædt på til skolestart. Med workshops, tydelige forventninger og træning af personalet er samarbejdet styrket, konflikterne færre, og dialogen langt mere konstruktiv.
Når børn starter i børnehaveklasse på Lystrup Skole i Aarhus Kommune, er det ikke kun dem, der skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. Forældrene kommer også på skolebænken. Det skyldes, at skolen for nogle år siden oplevede, at de fik et stigende antal forældrehenvendelser ”på en måde, der var lidt uhensigtsmæssig for samarbejdet”, som skolens leder, Katja Franziska Uth, diplomatisk formulerer det.
- Det er jo ikke for ingenting, at Aula indimellem bliver kaldt for Aula-monstret, som hun siger.
Problemet er som bekendt ikke isoleret til Lystrup Skole. Historier om forældre, der blander sig for meget, bagtaler lærere på Aula, er krævende, grænseoverskridende og ligefrem truende over for skolens personale, har fyldt i både dags- og fagpressen de senere år.
Men det er også historier om forældre, der er engagerede og vil deres børn det bedste, men som samtidig er usikre og ikke altid føler sig set og hørt, understreger Katja Franziska Uth.
- Selv i ledelsen kunne vi komme ud for forældre, der råbte ad os. Men aldrig for at gøre ondt på os. Det var i frustration og afmagt. Der rigtig meget på spil, når man går ind til en myndighed, uanset hvem man er, så det er noget, man tager tilløb til. Man sidder derhjemme og siger: ”Nu er det nok, nu må vi gøre noget”. Og når vi så på skolen bliver mødt med det tilløb, kan det ofte virke mere voldsomt, end det egentlig var hensigten, siger hun. Det hænger også sammen med, mener hun, at forældre i dag er ’projektforældre’.
- De tænker over alt, hvad deres børn angår. Det hele skal være rigtigt, siger hun og forklarer, at selvom de nye forældre kender skole fra dengang, de selv gik i skole, så har de nogle helt andre forventninger til deres egne børns skolegang.
- De har været vant til, at børnehaverne sender billeder med hjem af, hvad deres barn har lavet i løbet af dagen, så de har et helt andet behov for tilbagemeldinger og løbende udveksling af informationer, siger Katja Franziska Uth og fortæller, at de verbale overfald tog til, i takt med at de på skolen oplevede forældre i stigende grad være usikre i rollen som forælder.
- Så vi var nødt til at kigge på, hvad vi kunne gøre ved det.
Katja Franziska Uth
- Skoleleder på Lystrup Skole, Aarhus, siden 2016
- Har tidligere været skoleleder på Amagerskolen i Ringkøbing-Skjern og afdelingsleder på Ølgod Skole i Varde
- Har været lærer på Skads Skole i Esbjerg, Pädagogische Hochschule, Flensborg, og efterskolelærer på Ølgod Ungdomsskole
- Er uddannet folkeskolelærer fra Tønder Statsseminarium 1989
- Har derudover blandt andet en master i ledelses- og organisationspsykologi (LOOP), er stressvejleder, har diplom i ledelse og en praktiklæreruddannelse
- Bor sammen med sin kæreste på 16. år. Tilsammen har de fire sammenbragte børn og fire børnebørn. Bruger fritiden på læsning, teater og koncerter, rejser, svampejagt, ture i naturen, golf og samvær med familie og gode venner
Lystrup Skole
Lystrup Skole er en folkeskole, der ligger centralt i den østjyske by Lystrup lidt nord for Aarhus. Skolen går fra 0. til 9. klasse og har 538 elever (2026) fordelt over to almenspor og et specialklassespor og ca. 80 medarbejdere.
Skolen har egen svømmehal og gymnastiksal. Den fordeler sig på fem klynger, hvor eleverne har mulighed for at mødes på tværs af klasser og årgange i de tilknyttede fællesrum. Klyngerne er forbundet med en atriumgård i centrum, hvor børnene blandt andet kan prøve kræfter med parkour.
Skolen har de seneste år især haft fokus på børn med høj begavelse (Hurtige Hjerner, som de kalder det), på sproglig opmærksomhed og udvikling i alle fag for at give alle børn deltagelsesmuligheder.
Indføring i, hvad skole er
Det var ikke, fordi de ingenting gjorde i forvejen. Skolen holder et årligt infomøde i efteråret for interesserede forældre. I juni inden skolestart holder de en grillfest/picnic for nye børn og forældre. Derudover er der det årlige forældremøde og to skole-hjem-samtaler, fortæller Katja Franziska Uth.
- Men i august, når børnene startede, var der ikke nogen, der holdt forældrene i hånden. Så vi spurgte os selv, hvordan vi kunne ’onboarde’ dem godt. Og det var jo nyt, at vi tænkte sådan. Vi har ’onboardet’ medarbejdere i flere år, men ikke forældre.
Med inspiration fra blandt andet et projekt om borgerinddragelse i Holland og initiativer på andre skoler besluttede de som en del af indsatsen at indføre en årlig ’forældreworkshop’ i august måned. Den første løb af stablen i skoleåret 2023/24. Det er et kæmpe setup, hvor både børnehaveklasselederne, pædagogerne, 1. klasselærerne, mellemformsmedarbejdere og ledelsen deltager, fortæller skolelederen.
- Vi startede med at stille os selv spørgsmålet: Hvad har forældrene brug for at vide, når børnene starter? Og vi nåede frem til, at de har brug for at vide, hvad en skole er – slet og ret.
På workshoppen lægger hun derfor ud med at give forældrene en indføring i det danske skolesystem. Fra Børne- og Undervisningsministeriet over KL og kommunerne til, hvordan henholdsvis embedsværket og det politiske niveau arbejder.
- Når jeg præsenterer det, bliver det så tydeligt for forældrene, at noget af det, de tror, jeg kan som skoleleder, det kan jeg ikke. Jeg er embedsmand og udfører hovedsagelig noget, andre har besluttet. Så det er ikke, hvad jeg lige finder på hen over to flasker rødvin. Det er vigtigt, at de forstår det, siger Katja Franziska Uth, der også bruger en del tid på at ’oversætte’ ord og betegnelser, som man opererer med i skoleverdenen. Fra AKT og PPR til mellemformer.
- I Aarhus Kommune har vi forkortelser for alt muligt, som ingen kan gætte hvad dækker over. Og vi har betegnelser som pædagogiske ledere, teamkoordinatorer, frontpersonale ... Helt ærligt, hvad er det? Det er der jo ingen andre end os, der forstår.
Af samme grund bliver forældrene præsenteret for et in house-organisationsdiagram, hvor de også får at vide, hvor og til hvem de skal henvende sig, hvis der er noget, de har brug for at vende.
Forældreworkshoppen er flagskibet i indsatsen
Forældreworkshoppen på Lystrup Skole er udformet med inspiration fra et projekt om borgerinddragelse i Holland, som Katja Franziska Uht hørte om til et medarbejderarrangement i Aarhus Kommune for 10 år siden.
Workshoppen bliver afholdt hvert år i august måned og er af to en halv times varighed. Katja Franziska Uth kalder det et ’kæmpe setup’, hvor både børnehaveklasselederne, pædagogerne, 1. klasselærerne, mellemformsmedarbejderne og ledelsen deltager.
Workshoppen tager forældrene på en ’guidet tour’ gennem alt fra, hvad en skole helt lavpraktisk er, over det politiske system omkring den danske folkeskole til, hvad det helt konkret vil sige at være forældre på Lystrup Skole.
Workshoppen bliver løbende udviklet. P.t. er de i gang med at finde ud af, hvordan de forældre, der er gengangere (fordi mindre søskende starter på skolen), også går fra mødet med noget nyt. Eventuelt ved at aktivere dem i en mere dialogisk form, som Katja Franziska Uth siger.
Sjov med curlingforældre
I resten af workshoppen taler de om forældreskab og om, hvilke forventninger Lystrup Skole har til forældresamarbejdet. Her fortæller skolebestyrelsens forperson blandt andet, hvad hun gerne ville have vidst, da hendes børn startede i skolen.
- Hun er selv en ung forælder, så hun er rigtig god til at gå ind i hele den der ’curlingdel’ og lave lidt sjov med det, siger Katja Franziska Uth og kommer med et eksempel fra den virkelige verden:
- Det var en forælder, der spurgte, om ikke skolen kunne sende en mail om, at hun skulle huske at give sit barn regntøj med. Så svarede jeg med et glimt i øjet, at hun jo også kunne stikke hovedet ud ad vinduet for at se, om det regnede.
Katja Franziska Uth griner lidt.
- Jeg ved godt, at det lyder lidt som en joke. Men vi kunne lave mange forældreworkshops i stil med, hvad sundhedsplejersken engang har gjort, for det har forældrene faktisk brug for. Der er så mange ting, som de er usikre på, siger hun og understreger samtidig, at det, der grundlæggende er ens for dem alle sammen, er, at de rigtig gerne vil bidrage.
- Og de har simpelthen så mange muskler at bidrage med. Det er helt ufatteligt, hvad de kan stable på benene på ingen tid, fordi de har så mange netværk og hurtig adgang til hinanden. Vi andre tænker bare, wow, hvordan skete det lige? Så det handler om at få aktiveret det. Og huske på, at det ikke er, fordi de ønsker at råbe ad os eller være frustrerede. Vi skal bare kunne gribe dem, og det skal vi gøre noget for at kunne.
På workshoppen taler de også om, hvad forældrenes rolle betyder for klassen og for, at alle børn kan være en del af klassen. At man skal tale ordentligt om de andre børn derhjemme. De kommer også omkring, hvordan man håndterer, når ens barn har været i en konflikt i klassen.
- Vi taler om, hvordan man kan være nysgerrig i forhold til konflikter i stedet for bare at give barnet ret og så ringe til læreren og sige: ”Victor blev slået af Anja”. Find ud af, hvad der egentlig skete.
Katja Franziska Uth understreger, at det også er vigtigt at få på plads, at det at være en engageret forælder ikke må forveksles med, at man altid har kage med til fællesarrangementer og kan planlægge en skolefest, men at det i lige så høj grad handler om, at man kan samarbejde med skolen og bakke skolen op.
Personalet skal også klædes på
Workshoppen er kun det ene ben i indsatsen, forklarer Katja Franziska Uth.
- Det kunne nemt komme til at lyde sådan, at hvis bare vi har styr på workshoppen, så går det hele. Men det er ikke nok. Vi har også været nødt til at arbejde på de indre linjer og uddanne personalet til at håndtere forældresamarbejdet, understreger hun.
Blandt andet har de hyret skuespillere ind til at lave rollespil med personalet, for at det skulle føles så autentisk som muligt. De har også afholdt interne kurser, hvor de har arbejdet med kommunikation. Hvornår medarbejderne skal komme til ledelsen med problemstillinger, hvordan man skriver eller ringer til forældre, når der er noget på spil, og så videre.
I en af øvelserne fik medarbejderne besked på at sende et anonymiseret forældrebrev, der havde udfordret dem, til ledelsen.
- Så udvalgte vi tre, som vi arbejdede med i gruppen. Det gav dem den første ahaoplevelse af, at de alle sammen oplever det samme. Så talte vi om, hvordan man svarer på det, hvordan vi kan trappe ned, hvornår vi trapper op … alle den slags ting har vi øvet, og vi bliver ved med at øve, siger Katja Franziska Uth.
Hun påpeger, at der er rigtig meget viden in house, som man lige så godt kan udnytte.
- Det er trods alt fagfolk, og de er gode til at lytte til hinanden. Det giver meget, når en kollega kan sige: ”Jeg har løst det på den her måde, hvordan ville det føles for dig? Og I, der har børn, hvis I hørte det her, hvordan ville I så reagere?” Og så videre.
En styrket organisation
Noget af det, de også blev opmærksomme på, var, at der kunne være uklarheder om, hvem der var i organisation med hvem, som hun kalder det.
- Vi oplevede, at vores frontpersonale uforvarende kunne komme til at være i organisation med forældrene, fordi forældrene – uden at det er intenderet – nogle gange prøver at skabe en alliance med dem for at sikre, at deres barn har det godt. Og det kan skabe tvivl om, hvor man egentlig hører hjemme som frontpersonale. Hører man sammen med forældrene? Hvis man har det godt med forældrene, kan det jo gøre ens arbejde lettere, men det kan også forstyrre den organisatoriske kontekst i skolen, siger hun og fortsætter:
- Derfor var det vigtigt at tydeliggøre, at skolen, ledelsen og kollegerne er organisationen, og forældrene den stærkeste samarbejdspartner. Vi spurgte blandt andet medarbejderne, hvad de har brug for fra os, for at de kan føle sig trygge ved, at når de står i en problemstilling i en klasse, så er de ikke alene. Så står vi sammen og er et vi.
Indsatsen har betydet, at organisationen er blevet stærkere, fortæller Katja Franziska Uth.
- Så når forældre vil alliere sig, kan frontpersonalet sige: ”Jeg skal nok tage mig rigtig godt af dit barn, og du kan være helt sikker på, at hvis der er et problem, så vil jeg inddrage den pædagogiske leder”. Eller de kan sige: ”Jeg har allerede inddraget den pædagogiske leder, og vi kigger på, hvordan vi kan sætte ind”. Det skaber en tryghed også hos forældrene i, at der faktisk er et helt system bag ved frontpersonerne, og vi vil noget fælles med deres børn, siger Katja Franziska Uth.
Jeg tænker, at hvis vi gerne vil have en forandring i verden, så må vi selv starte med at skabe den
Katja Franziska Uth, skoleleder Lystrup Skole, Aarhus
Skal vi bare finde os i det?
Undervejs er der medarbejdere, der har spurgt, om de virkelig bare skal finde sig i at blive råbt ad, eller at forældre skriver grimt til dem på Aula. Det mener Katja Franziska Uth principielt ikke, at de skal. Men hun siger:
- Jeg tænker, at hvis vi gerne vil have en forandring i verden, så må vi selv starte med at skabe den. Det, at vi har uddannet vores folk på det her felt, gør, at de har fået bedre muligheder for at reagere konstruktivt. Det betyder, at de bliver mindre bange for forældre, der råber, fordi de kan stå i deres professionalitet og sige, at ”det her har ikke noget med mig at gøre. Det er en forælder, der er frustreret og har brug for hjælp, så nu må jeg prøve at finde ud af, hvordan jeg kan hjælpe”, siger Katja Franziska Uth og fortæller, at de også sørger for at vedligeholde uddannelsesindsatsen.
- Du bliver jo kun god til det, du træner. Så det skal trænes. Derfor holder vi fire aftenmøder om året, og vi mødes cirka en gang om måneden i halvanden time, hvor vi videndeler og lærer med hinanden. Der kommer jo også nye lærere og nye pædagoger, som skal klædes på.
Øver sig stadig
Katja Franziska Uth erkender, at workshoppen glider i baggrunden, efterhånden som skoleåret skrider frem. Derfor beder hun medarbejderne have opmærksomhed på indimellem at minde forældrene om, hvad der blev talt om og aftalt. Særligt hvis der opstår situationer, hvor de synes at have glemt det og handler i modstrid med aftalerne.
Skolens mellemformsmedarbejdere har også fået lov til som et forsøg at afholde to-tre fyraftensmøder hen over året med udvalgte klasser, hvor forældre og lærere kan byde ind med ideer til temaer og tage aktuelle problemstillinger op.
- Men vi øver os stadigvæk, og vi skal have fundet en ny form for workshop til de familier, hvor det er søskendebørn, der starter, for de har jo hørt det hele.
Skolen har ikke lavet en egentlig evaluering af indsatsen, fortæller Katja Franziska Uth. Men den virker, bedyrer hun:
- Helt sikkert. Den har gjort, at vi har langt mindre Aula-trafik og i det hele taget langt færre henvendelser på den der ikke så hensigtsmæssige måde. Det har virkelig hjulpet. Tingene bliver taget inden. Det har også gjort, at vores personale er blevet bedre til at svare mere roligt, og så falder forældrene også mere til ro og forstår, at man ikke behøver at råbe for at blive hørt. Man skal nok blive taget alvorligt.
Hun tilføjer:
- Så det kræver noget både at starte det op og holde det ved lige, men investeringen kommer tilbage. Og det skaber i hvert fald en anden stemning og en anden kontakt mellem forældre og skole.
En del af en bredere indsats i Aarhus Kommune
Initiativet med ‘forældreonboarding' på Lystrup Skole er taget egenhændigt af skolens ledelse, men det tapper ind i indsatsen Bredere børnefællesskaber, som Aarhus Kommune søsatte i 2022. Den handler om, at alle børn og unge skal opleve, at de er en værdifuld del af fællesskaberne i dagtilbud, skoler og fritidstilbud, fortæller Tanja Nyborg, direktør i Børn og Unge, og her spiller forældresamarbejdet en afgørende rolle.
Kommunen har i den forbindelse afdækket, hvilke tiltag og initiativer der allerede eksisterer på området, for at styrke videndeling og sætte gang i initiativer til understøttelse. Blandt andet bliver der udarbejdet materialer om for eksempel skole-hjem-samarbejde og ’det gode forældremøde’, som kan bruges af skolebestyrelser og i forhold til medarbejdere. De arbejder også med læringsmøder, hvor skoleledere deler erfaringer. Tanja Nyborg understreger, at det ikke handler om at ensrette arbejdet.
- Men når vi arbejder for, at flere børn og unge skal være en del af de almene fællesskaber, er vi også nødt til at fortælle forældrene, hvad det betyder, siger hun.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler