Følelsesmæssig intelligens er et overset ledelsesredskab
Alt samarbejde mellem mennesker bygger på følelser. Jo bedre man som leder er til at kigge ind i egne og andres følelser, jo bedre bliver man til sit arbejde, ikke mindst når konflikter og svære samtaler skal håndteres, lyder det fra erhvervspsykolog Morten Novrup Henriksen.
Listen over nyttige kompetencer, man bør have som skoleleder, er lang. Og nu kan vi så tilføje emotionel intelligens til listen. For hvad enten vi vil det eller ej, så er vi alle temmelig styret af vores følelser, mener erhvervspsykolog Morten Novrup Henriksen.
Og jo større indsigt vi har i de følelsesmæssige mekanismer mellem mennesker, jo bedre kan vi mestre den til tider vanskelige kunst at samarbejde med andre. Det gælder ikke mindst, når man står i spidsen for en skole med mange interessenter.
- Indsigt i egne og andres følelser kan hjælpe skoleledelsen til at udvikle skolen og medarbejderne i den ønskede retning. Det gør os i stand til at regulere og anvende følelser til fordel for vores relationer, vores samarbejdsevne, vores læring og vores opgavehåndtering, siger Morten Novrup Henriksen.
Han driver Novruphus Erhvervspsykologi og vil på Årsmødet 2026 tale om emotionel intelligens som et kompas for ledelse.
Men først skal vi lige have etableret, hvad emotionel intelligens er for en størrelse. Kort fortalt kan det ifølge Morten Novrup Henriksen beskrives som evnen til at være i kontakt med sin krop og med sine følelser.
Det er evnen til at mærke, hvilke følelser der er til stede lige nu i den situation, jeg står i. Lad os eksempelvis sige i en samtale med Annes forældre. En samtale, som har potentiale til at gå helt skævt. Hvordan regulerer jeg mine følelser, så de ikke bare løber afsted med mig – når Annes forældre stiller nogle i mine øjne urimelige eller urealistiske krav – så jeg i stedet faktisk bruger mine følelser til fordel for den problemstilling, jeg står i?
Om Morten Novrup Henriksen
- Psykolog med speciale i compassionsfokuseret terapi
- Forfatter til en lang række artikler samt til bøgerne:
”Frygtløs Ledelse” (2016), ”Det frygtløse lederteam” (2018), ”Fearless leadership” (2021) og ”Den modige konsulent” (2021) - Driver det erhvervspsykologiske konsulenthus Novruphus Erhvervspsykologi
Følelser får os til at vige
Ifølge Morten Novrup Henriksen er emotionel intelligens en forudsætning for en sund kultur og et velfungerende samarbejde, også når presset er stort. Men det kræver mod fra skoleledelsens side at gøre det, som ledelsesopgaven kalder på, når egne følelser trækker i en anden retning.
Eksempler kan være upopulære beslutninger, som ledelsen skal træffe om ændringer i arbejdstider, opgaver eller teams. Eller en samtale med en medarbejder om kvaliteten af medarbejderens arbejde. Eller forældresamarbejdet, som ofte involverer stærke følelser. I sådanne situationer er det fristende at vige uden om konfrontationen, fordi det er så ubehageligt, forklarer han.
- Vi er bange for at støde andre fra os eller gøre dem kede af det. Så man tænker måske: Det er nok bedre, at jeg venter til en anden dag. Eller venter til efter weekenden. Eller til efter sommerferien. Vores følelser får os til at afvige fra det, der egentlig er vores ledelsesopgave, nemlig at gå i dialog og få kommunikeret beslutningen, siger Morten Novrup Henriksen.
Emotionel intelligens kan altså bruges som en metode til at overvinde ubehagelige beslutninger og konfrontationer og til håndtere situationerne på en konstruktiv måde.
Den der med, at vi skal hænge vores følelser eller vores personlighed på en knage, når vi træder ind ad døren på arbejdet, den holder ikke
Morten Novrup Henriksen, psykolog Novruphus Erhvervspsykolog
Kan det ikke blive for meget med hele tiden at skulle mærke sine og andres følelser, når man er i en professionel sammenhæng?
- Følelserne er der jo. De er en del af den menneskelige natur. Så emotionel intelligens handler om at bruge følelserne professionelt frem for at lade, som om de ikke er der. Den der med, at vi skal hænge vores følelser eller vores personlighed på en knage, når vi træder ind ad døren på arbejdet, den holder ikke. For det første er det dybt urealistisk. For det andet er det dybt uhensigtsmæssigt. For hvis vi lader, som om følelserne ikke er der, så kan jeg love dig for, at de nok skal sørge for at finde deres vej alligevel. Det bliver bare på måder, som vi er ubevidste om, og som risikerer at komme til udtryk på en negativ måde.
De reelle forhindringer
Morten Novrup Henriksen nævner et konkret eksempel med en skole, der skulle indføre det professionelle læringsfællesskab. Selvom ledelsen havde været meget grundig med at opsætte rammerne og retningen, og der blev givet masser af timer til teamene, blev der ved med at være en stærk modstand i lærergruppen. Meningen var, at lærerne skulle ind i hinandens klasser og observere hinanden og give hinanden feedback. Men modstanden var stor. Lærerne kom med alle mulige (og umulige) forklaringer og undskyldninger, og ledelsen blev mere og mere frustreret. Og undrede sig. For de havde jo gjort et grundigt forarbejde. Syntes de selv.
Da Morten Novrup Henriksen hjalp ledelsen til at grave dybere i følelseslaget, viste modstanden sig at handle om noget helt andet. Lærerne fandt det simpelthen meget ubehageligt at skulle have en kollega med ind at observere.
- Nu har man været alene i klassen i årevis, og man gør tingene på en bestemt måde, og så skal man pludselig vurderes og observeres af kolleger. Det var enormt utrygt for lærerne. De kæmpede i virkeligheden med en enorm usikkerhed og en frygt for at fremstå inkompetente, og det var det, de reagerede på, fortæller han.
Da først ledelsen fik øje på de reelle forhindringer, blev der skabt et rum, hvor de kunne tale om usikkerheden. Ledelsen, som havde været igennem et lignende udviklingsforløb, delte blandt andet med medarbejderne, hvordan de selv havde fundet det angstprovokerende at blive observeret af hinanden og give feedback.
- At ledelsen delte deres egen frygt for at blive afsløret som dårlige eller inkompetente ledere, gjorde en kæmpe forskel i lærerkollegiet. Langsomt åbnede lærerne op og gav udtryk for deres bekymringer og frygt, og langsomt blev de i stand til at være modige sammen og støtte hinanden i at prøve de nye metoder af på en hensynsfuld måde, fortæller Morten Novrup Henriksen.
Eksemplet viser, at man kan risikere at bruge uforholdsmæssigt meget tid på at håndtere forskellige slags adfærd, som ikke giver mening set ud fra et rationelt perspektiv, alene fordi man ikke forstår de emotionelle mekanismer. Heldigvis er emotionel intelligens noget, som vi kan træne hele livet, understreger Morten Novrup Henriksen.
Årsmøde 2026
Du kan høre Morten Novrup Henriksen på Årsmødets torsdag den 29. oktober klokken 16.00-16.30.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler