Få et valgfag med effekt på bevægelse og dannelse
Den nye folkeskoleaftale åbner mulighed for et ekstra valgfag i bevægelse. Dansk Skoleidræt beskriver her, hvordan deres junioridrætslederuddannelse kan blive et nyt valgfag, der giver udskolingselever kompetencer i ledelse og samarbejde, styrker skolens bevægelseskultur og fremmer trivsel.
.jpg)
.jpg)
Med den nye folkeskoleaftale ”Folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse” åbnes der fra skoleåret 2025/26 for, at skoler kan udbyde et ekstra lokalt valgfag med fokus på motion og bevægelse i udskolingen. Det giver nye muligheder for at tænke bevægelse ind i en faglig og dannende ramme – og for at give elever ansvar og indflydelse på deres skolehverdag.
Dansk Skoleidræts junioridrætslederuddannelse er et bud på netop sådan et valgfag. Uddannelsen er et gennemprøvet og veletableret koncept, som allerede fungerer på flere skoler landet over, og for skoler, der ønsker at styrke bevægelseskulturen på skolen og samtidig udvikle elevernes sociale og personlige kompetencer, er valgfaget en spændende mulighed.
Når elever går forrest
Formålet med junioridrætslederuddannelsen er at gøre elever i udskolingen i stand til at planlægge, tilpasse og gennemføre bevægelsesaktiviteter – ofte for skolens yngre elever. Det giver udskolingseleverne konkrete færdigheder inden for ledelse, samarbejde, kommunikation og planlægning, og samtidig fungerer de som forbilleder og rollemodeller i skolens hverdag.
Camilla Jarl er konsulent i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor en række skoler udbyder junioridrætslederuddannelsen. Hun understreger værdien af elevinddragelse.
- Det kan noget, når de ældste elever gennem fællesskabende aktiviteter sætter sig selv i spil i forhold til de yngre elever på skolen eller i foreninger i lokalområdet. De unge bliver positive rollemodeller i både skolen og i fritiden, fortæller Camilla Jarl og tilføjer:
- Junioridrætslederne har ikke kun en positiv effekt for aktivitet og bevægelse, de betyder også en masse for trivsel, motivation og dannelse. Det har virkelig en styrke i arbejdet med fællesskaber, frivillighed og medborgerskab.
Når elever får lov til at tage ejerskab for bevægelse i skoledagen, skabes der samtidig en bevægelseskultur, der rækker ud over den enkelte aktivitet. Eleverne bliver medskabere frem for modtagere, og det gør en forskel – både i klassefællesskabet og i frikvartererne.
Om junioridrætslederuddannelsen som valgfag
Dansk Skoleidræt tilbyder undervisningsmateriale, instruktørkurser og løbende sparring til skoler, der vil i gang.
Uddannelsen er bygget op omkring syv moduler med stor grad af fleksibilitet, som kan tilpasses det enkelte hold/den enkelte skole/kommune. Gennem modulerne arbejder eleverne med blandt andet planlægning og formidling, lederrollen og motorisk udvikling.
Valgfaget kan tilbydes på henholdsvis 7., 8. og 9. årgang og kan tilrettelægges til 20, 40 eller 60 timer, alt efter hvad der passer ind i årsplanen. I et ekstramateriale understøttes de syv moduler, så der er indhold og derved frihed til at målrette uddannelsen ud fra en given tidsramme og elevgruppe.
Der er desuden god mulighed for at koble forløbet med andre fag – for eksempel idræt, samfundsfag eller dansk – særligt når der arbejdes med formidling, planlægning og evaluering.
Dansk Skoleidræt anbefaler, at junioridrætslederne kommer i praktik for at afprøve den tilegnede viden og praktiske kompetencer. Praktikken kan for eksempel foregå i en lokal forening.
Læs mere om junioridrætslederuddannelsen
.jpg)
Et valgfag, der rimer på dannelse
Junioridrætslederuddannelsen styrker ikke kun elevernes evner til at igangsætte og facilitere bevægelse, den ruster dem også med universelle kompetencer, som rækker ud over skolen. Uddannelsen træner nemlig eleverne i at tage ansvar, samarbejde i praksis og kommunikere med både jævnaldrende og yngre elever. Det er personlige og sociale kompetencer, der er i høj kurs – både i skolen, på arbejdsmarkedet og i civilsamfundet.
For nyligt har Dansk Skoleidræt udarbejdet en evalueringsrapport om valgfaget. Den viser, at elevernes kompetencer inden for ledelse, samarbejde og relationsopbygning bliver styrket. Elevernes udtalelser i evalueringen viser, at de tilegner sig vigtige færdigheder.
”Jeg har bare lært at stå foran en masse mennesker og kunne lide det og ikke føle, at det er mega-mærkeligt”, skriver en tidligere elev i evalueringen.
De tilknyttede lærere fremhæver, hvordan relationen mellem junioridrætslederne og børnene også har effekt på den øvrige skoletid.
”De yngre elever ser op til junioridrætslederne, hvilket skaber respekt og begejstring, mens de ældre udvikler empati og sociale færdigheder. De små synes, at det er megafedt, der kommer nogle store og leger med dem, og de store opnår også rigtig meget ved det”, lyder det i evalueringen.
Samtidig er valgfaget en måde at arbejde med elevinddragelse i praksis. I stedet for at tale om trivsel og medbestemmelse, bliver det en del af hverdagen. Mange elever, der gennemfører valgfaget, engagerer sig efterfølgende i skolens idrætsmiljø eller i lokale foreninger som trænere og frivillige.
Man behøver ikke at være dygtig til sport
Især på et punkt skiller junioridrætsledervalgfaget sig også ud fra øvrige træneruddannelser, fortæller projektleder Kira Mogensen fra Dansk Skoleidræt, ved ikke at hægte sig på en særlig idrætsgren.
- Eleverne behøver ikke at være dygtige til en bestemt sport for at blive Junioridrætsledere. På uddannelsen får de redskaber til formidling, aktivitetsudvikling, konfliktmægling, teamsamarbejde og foreningsarbejde, som er idrætslige og menneskelige kompetencer, de kan bruge i en hvilken som helst forening, oplyser Kira Mogensen.
Dermed rammer valgfaget en bredere målgruppe end de allerede foreningsaktive elever. På Kira Mogensens sidste forløb på odenseanske skoler var 10 af de 25 elever ikke i forvejen tilknyttet foreninger.
- Skolen er jo et rigtig godt sted at starte, når vi skal lære vores børn og unge at være frivillige. Elever i 7.-9. klasse er et sted i livet, hvor de er i gang med at finde ud af, hvem de er. Som en del af valgfaget skal eleverne netop kigge lidt på sig selv udefra og tage stilling til, hvilken type træner og rollemodel, de gerne vil være, siger Kira Mogensen, der glæder sig over, at skoleaftalen forhåbentligt vil medvirke til, at endnu flere unge uddannes til junioridrætsledere og dermed potentielt frivillige kræfter i foreningslivet.
Dansk Skoleidræt anbefaler, at Junioridrætslederne kommer i praktik for at afprøve den viden og de kompetencer, de har fået gennem uddannelsen. Praktikken kan være i en SFO, en børnehave, i en forening, en idrætstime eller en eller flere aktivitetsdage for de yngre klasser. Praktikken vil på den måde medvirke til, at den unge bliver godt klædt på til at kunne stå for aktiviteter på skolen og til at kunne begå sig som fx ungdomstræner eller instruktør i en forening.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler