Et fællesskab, der rækker ud over arbejdslivet
En ny undersøgelse viser, at mange tidligere skoleledere fortsat følger med i skolens liv og ønsker at bevare tilknytningen til Skolelederforeningen. Nu undersøger foreningen, hvordan pensionisterne kan få bedre muligheder for at deltage og bidrage.
.jpg)
Når man har sagt farvel til rollen som skoleleder, betyder det ikke nødvendigvis, at man også er færdig med folkeskolen. Eller at det er slut med interessen for, hvad der rører sig pædagogisk og politisk på skoleområdet. Eller at Skolelederforeningen ikke længere har den helt store relevans for en.
I hvert fald ikke, hvis man spørger Helle Spanggaard, der nu er pensionist på fjerde år, men tidligere har haft flere ledelsesfunktioner i folkeskolen, blandt andet som viceskoleleder gennem 17 år. Hendes hjerte banker stadig for den danske folkeskole.
- Jeg tror, at hvis man har været i folkeskolen nærmest hele sit liv, så er man optaget af, hvad der foregår der. Det er lidt ens hjerteblod, siger hun.
Derfor holder hun sig også stadig orienteret om skolepolitiske og pædagogiske emner, blandt andet gennem sit medlemskab af Skolelederforeningen.
- Jeg bruger nok foreningen allermest til fortsat at følge med i, hvad der sker i folkeskolen, og til at være up to date med, hvad der rører sig rent pædagogisk. Jeg får jo nogle fagblade, Plenum og Folkeskolen, og har også været med på flere af årsmøderne. Det giver mulighed for stadigvæk at være med i en form for fællesskab, selvom man ikke er aktiv i det. Så kan man følge det på sidelinjen.
Afstemning af interesser
Helle Spanggaard er en af de pensionerede skoleledere, der for nylig medvirkede i en undersøgelse, som Skolelederforeningen gennemførte blandt 317 pensionistmedlemmer, for at lodde stemningen blandt dem i forhold til deres medlemskab af foreningen. Hvad bruger de det til, og hvad vil de gerne have ud af det? Og hvad kan foreningen gøre for at imødekomme deres interesser i forhold til pensionistlivet?
Næstformand i Skolelederforeningen Kristian Dissing Olesen fortæller, at undersøgelsen blev sat i værk, fordi foreningen gerne vil sikre sig, at den fortsat er relevant for pensionistmedlemmer:
- Vores primære ønske har været at afstemme, hvad det er, vi tilbyder, og hvad det er, der bliver efterspurgt af vores pensionistmedlemmer. Det er vigtigt for os, at de stadig føler sig som en del af det fællesskab, der er i Skolelederforeningen
Hvad kan Skolelederforeningen tilbyde pensionistmedlemmerne?
- Mulighed for at følge med i skolepolitiske og skoleledermæssige emner
- Fagbladet Plenum
- Mulighed for at deltage i årskurset
- Mulighed for at deltage i lokale arrangementer gennem lokalafdelinger
- Rådgivning
- Gruppelivsforsikring
- Medlemsfordele og rabatordninger i samarbejde med Danmarks Lærerforening
Få deltager i arrangementer
Lidt over halvdelen af deltagerne i undersøgelsen svarer da også, at de ønsker fortsat ”at føle sig som en del af fællesskabet” og at have mulighed for at deltage i arrangementer som for eksempel årsmødet. Det er dog kun 10 %, der svarer, at de faktisk deltager i disse arrangementer. Så det punkt kunne Kristian Dissing godt tænke sig at få øget fokus på.
-Vi vil prøve at give bedre muligheder for at deltage, siger han.
- Internt i Skolelederforeningens ledelse har vi drøftet, om ikke det kunne være en god ide med en reduceret deltagerbetaling for pensionisterne for at give dem bedre muligheder for at være med for eksempel til årsmødet. Der er i besvarelserne nogle, der peger på, at netop deltagelse i arrangementer er noget, der skaber en samhørighed.
Kristian Dissing opfordrer derudover til, at lokalforeningerne husker at invitere pensionisterne, når der er sociale arrangementer, hvor det giver mening, at de er med.
- De kan også være en resurse til praktisk hjælp for en lokalbestyrelse, påpeger han.
.jpg)
Mangler en ramme
Selvom Helle Spanggaard ikke længere er aktiv skoleleder – men dog særdeles aktiv med forskelligt frivilligt arbejde og som bestyrelsesformand på en efterskole – sætter hun stadig stor pris på årsmødet og skal i år deltage som gæst for pensionisterne. Hun mener også, som undersøgelsen viser, at mange pensionerede skoleledere gerne vil deltage i årsmødet, men der mangler en ramme for dem på mødet.
- Skolelederne tager jo afsted i deres ledelsesteam, og hvordan tager man så afsted som pensionist? Hvad med alt det sociale, for eksempel middage? Selvfølgelig kan man se udstillingen og gå til alle foredragene, men hvor hører man til under måltiderne? Jeg tror egentlig ikke, der skal så meget til. Jeg tror sagtens, man kunne lave et eller andet koncept, som fik folk til at komme – hvis det var lidt organiseret, og der var en ramme, for eksempel ved at man kunne tilmelde sig kommunevis.
Flere lokale pensionistforeninger
Mange pensionistmedlemmer i undersøgelsen – lidt over 40 % – tilkendegiver, at de er aktive i foreningslivet eller i civilsamfundet. I den forbindelse nævner cirka 30 %, at de savner en lokal pensionistforening – noget, som både Kristian Dissing og Helle Spanggaard er opmærksomme på.
- Vi har arbejdet lidt med, hvordan man kunne lave nogle lokale rammer for en pensionistforening – hvor det ikke bare handler om kaffe og hygge og julegløgg, siger Helle Spanggaard.
Kristian Dissing påpeger, at initiativet til en forening skal komme fra lokalt hold, ikke fra hovedforeningen, men man vil gerne understøtte lokale pensionistforeninger.
- Vi kan se, at der, hvor der er nogle, der brænder for det og har tid til at trække det i gang, der sker der også noget lokalt, siger han.
Hvad arbejder man på at forbedre for pensionisterne?
- Bedre muligheder for at deltage i årsmødet – reduceret deltagerbetaling
- Mulighed for at deltage online til debat- og inspirationsarrangementer
- Mulighed for at deltage som observatør ved møder (ikke stemmeberettiget, men med mulighed for at komme med input)
- Mere tydelighed om medlemsfordele og rabatordninger
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler