En del af undervisningen er flyttet ud under åben himmel

Bylderup Skole i Aabenraa Kommune har fået et nyt udendørs undervisningsrum, der med en kombination af teori og praksis styrker elevernes interesse for naturvidenskab og teknologi.

Hør historien i Plenum Lyd

I en artikelserie sætter vi fokus på, hvilken betydning folkeskolens fysiske rammer har for elevernes udvikling, læring og trivsel. Dette fjerde afsnit handler om, hvordan udendørs læringsrum skaber nye muligheder for at kombinere praktisk og teoretisk undervisning og dermed nye muligheder for læring.

”Vent lige lidt. Jeg skal lige dreje nettet om foran øjnene”, siger en pige fra 8. klasse, mens hun står og bakser med en dragt magen til den, som biavlere plejer at have på. Tre klassekammerater har fået deres dragt på, men venter gerne. Holdet er på vej hen til et par bistader for at undersøge, om der er gang i æglægningen, og om bidronningen virker sund og aktiv. Bistaderne er omgivet af hegn, en muret facade og på den fjerde side et stort vindue, der gør det muligt for elever og lærere, som ikke er pakket ind i beskyttelsesdragt, at iagttage biernes leben inde fra gangarealet lige uden for science-lokalet.
Da de fire elever har konstateret, at både dronningen og hendes undersåtter stortrives, ryger dragterne af, mens de bliver enige om, at de vist godt lige kan nå at tjekke, om der er flere modne jordbær at plukke fra et af højbedene, før klokken ringer.  
Vi er på Bylderup Skole i Aabenraa Kommune i Sønderjylland. En godt 100 år gammel landsbyskole med 183 elever, der den sidste del af skoleåret 2025/26 sammen med lærere og skoleleder Søren Lund dagligt har fulgt med i, hvordan deres nye udendørs undervisningsrum har taget form. I dette skoleår er de vendt tilbage til de udendørs kvadratmeter med drivhus, sø, bistader, højbede, vejrstation, græsser, sivplanter, udendørs køkken, regntønder, måleapparater og en overdækket træpavillon med siddepladser, der er klar til at indgå som et reelt undervisningslokale i naturfag, naturvidenskab og sågar indimellem i fag som håndværk og design, billedkunst og madkundskab.

Inspiration til udendørs undervisningsrum?

Villum Fonden har lukket for ansøgninger til puljen med penge til etablering af udendørs undervisningsrum, men vil absolut ikke afvise, at lignende projektforløb igen bliver sat i søen. Fonden arbejder på nuværende tidspunkt med at lave en evalueringsrapport over de projekter, som er blevet til, og rapporten vil også tjene som et inspirationskatalog. Rapporten er dog først færdig 2027/2028, men indtil da må interesserede skoler meget gerne kontakte projektleder i Villum Fonden, Torben Ingerslev Roug med spørgsmål, ligesom han kan henvise til udendørs undervisningsrum rundt om i landet, der ligesom på Bylderup Skole er etableret, og som er et inspirationsbesøg værd.

Kontakt Torben Ingerslev Roug på tir@villumfonden.dk

Mere science-kapital

Midlerne til det udendørs undervisningsrum på Bylderup Skole er bevilget af Villum Fonden, der i 2024/25 opfordrede skoler og kommuner til at søge støtte til etablering af udendørs undervisningsrum. En pulje på i alt 40 millioner kroner er delt ud på projekter rundtom i hele landet, og for Bylderup Skoles vedkommende blev det til omkring en halv million kroner. Villum Fonden, der er en almennyttig fond, valgte at fokusere særligt på teknisk og naturvidenskabelig videnskab for børn og unge i udendørs undervisningsrum efter at have forhørt sig i fagmiljøer.  

- Researchen sammenkoblet med flere undersøgelser gjorde det klart, at de her udendørs undervisningsrum virkelig batter i forhold til at give mere science-kapital til børn og unge, fordi teori og praksis bliver kombineret. For Villum Fonden er det vigtigt, at vi bevilger penge til projekter, hvor der helst skal være data og undersøgelser, der understøtter, at det er en god ide. Det er også sådan, at vi med vores støtte og rådgivning taler ind i en politisk dagsorden frem for at påvirke den politiske dagsorden. Og den praksisfaglighed, der naturligt følger med udendørs undervisningsrum, må siges at ramme lige ned i både politikeres, skolelederes og læreres ønske, i forhold til hvad der skal være mere af i den danske grundskole, fortæller Torben Ingerslev Roug, der er fondsrådgiver i Villum Fonden og i øvrigt både er biolog og læreruddannet.

Han tilføjer, at alle bevillinger er givet, men at Villum Fonden fortsat vil arbejde for, at udendørs undervisningsrum etableres på skoler i alle landets kommuner.
Han bemærker også, at der ud over de fysiske rammer også er bevilget støtte til nyt udstyr og kompetenceløft af lærere, da de skal lære, hvordan de bruger udstyret i udendørs settings.  

- Det er ikke nok, at de udendørs rammer er i orden. Lærerne skal også vide, hvordan de bedst laver undervisningsforløb, der udnytter rammerne bedst muligt, siger Torben Ingerslev Roug.

Glade for at få ting i hænderne

Naturfagslærer Lotte Kress på Bylderup Skole har også været på kursus. Ikke i, hvordan hun holder liv i den nyanlagte biotop af en sø, for hun har skam i årevis haft en sø i sin egen have, men i, hvordan man holder bier, høster honning og slynger den. Lotte Kress er med skoleleder Søren Lunds ord en sand ildsjæl, der tidligere har givet et enormt løft i science-lokalerne og science-undervisningen, så da muligheden for at kunne udvide med mere praksisfaglighed udenfor, var hun hurtig til at lave en detaljeret beskrivelse og søge om støtte fra Villum Fonden.
Førhen gik eleverne i naturfag indimellem til en sø halvanden kilometer fra Bylderup Skole, men transporttiden stjal så meget af undervisningstiden, at der godt kunne gå lang tid mellem udflugterne.  

- Nu har vi vores egen sø, og det giver helt nye muligheder for at kombinere teori og praksis, der kan virke ekstra meningsskabende. Det kommer forhåbentlig til at betyde, at primært eleverne fra 4.-9. klasse vil få løftet deres interesse for naturfag, siger Søren Lund.  

De nye muligheder går blandt andet på, at eleverne med egne øjne kan se, hvordan insekter som døgnfluer og sommerfugle kommer af sig selv til en sø, når der samtidig er åkander, bundplanter og græsser, og når søen er iltet.  

- Her har vi så snydt lidt med et vandfald, der kører takket være en pumpe, som så i øvrigt kører på strøm genereret af solceller, som vi har sat op på skolens tag. Det i sig selv er jo en læring for sig for eleverne, siger Lotte Kress og forklarer videre, at eleverne kan fange og undersøge insekterne ved søen under lup, ligesom de kan undersøge vandkvaliteten, iltindholdet og mængden af næringsstoffer og følge med i, om der med tiden kommer frøer til. Eleverne kan også aflæse på en opsat vejrstation, hvor kraftige vindstødene er, mængden af regn, de kan lave grafer over højtryk og lavtryk eller statistiske beregninger inde i klasselokalet efter at have foretaget alle målinger udenfor. Bagefter kan eleverne søge mod højbedene eller drivhuset for at plante eller høste afgrøder, der kan bruges i madkundskab eller som naturfarver i et fag som håndværk og design.  

Det udendørs undervisningsrum klæder eleverne på til ikke bare at være brugere af naturen og af teknik, men også at forstå naturen og teknologi
Lotte Kress, naturfagslærer på Bylderup Skole

- Selvom området endnu ikke er helt færdigt, kan jeg og mine kolleger allerede konstatere, at eleverne er meget glade for at få jord, planter, vand og måleinstrumenter i hænderne og komme væk fra stillesiddende undervisning. Jeg er slet ikke i tvivl om, at eleverne lærer bedst, når hænder og teori kombineres, siger Lotte Kress og nævner drivhuset som eksempel. Her er det nemlig naturfagselevernes opgave at kode små mikrochips, der måler jord- og luftfugtigheden i drivhuset, og samme mikrochips sørger så for at tænde et vandingsanlæg, når jord og planter er for tørre.  

- Eleverne kan på den måde se, at de ved at lære at kode kan få tørstige planter til at overleve. Se, at det måske lidt tørre og tekniske har en praktisk funktion. Det udendørs undervisningsrum klæder eleverne på til ikke bare at være brugere af naturen og af teknik, men også at forstå naturen og teknologi, forklarer Lotte Kress.

Ekstra krydderi

For skoleleder Søren Lund er det en fornøjelse at opleve, hvordan eleverne dagligt følger med i, om kartoffelplanterne er vokset, eller om radiserne snart er klar til at blive spist:  

- Børnene har klassevis ansvar for forskellige højbede, og det giver dem dels ejerskab over det udendørs undervisningsrum, dels en forståelse af, at for eksempel tomater ikke kommer fra købmanden, men skal sås, spire, plantes, nippes og (selv)bestøves. Ligesom det for mange også har været en kæmpe aha-oplevelse at finde ud af, hvordan honning faktisk bliver til, og hvor vigtige bier er for vores økosystem.

Udover elevernes styrkede interesse for især naturfag er skolelederens håb også, at Bylderup Skole med etableringen af det udendørs undervisningsrum kommer på landkortet i Aabenraa Kommune.
Flere skoler fra nærområdet har allerede lagt vejen forbi for at hente inspiration, og Søren Lund er da også sikker på, at det kun gør skolens renommé endnu bedre, at man her med de udendørs faciliteter og den koblede undervisning kan tilbyde ekstra krydderi i hverdagen for både elever og ansatte.
Søren Lund er taknemmelig for at have engagerede ildsjæle ansat, der i høj grad har drevet projekt udendørs undervisningsrum. Samtidig har han stolet på sine ansattes kompetencer og vilje og givet dem relativt frie hænder og tilbud om sparring.

No items found.

Læs flere artikler

Se oversigt over artikler