Der er kommet en ro på vores skole, som aldrig har været der før
Dueholmskolen passede ikke helt til de børn, der gik der. Den oplevelse havde skoleleder Lars Zedlitz Alberg, og det fik ham til at ændre på skoledagen. Nu har eleverne færre overgange og mere tid til fordybelse. Fokus er flyttet fra præstationer til at give alle elever et godt afsæt videre i livet.
Eleverne på Dueholmskolen i Nykøbing Mors har kun to fag om dagen. Ét før frokost og ét efter frokost. De møder klokken 8 hver dag og får fri klokken 13.30. Hele året rundt.
Sådan har det været siden starten af skoleåret 2024/25, hvor skolen undergik en omfattende forandring af både rammer, didaktik og pædagogik.
Resultatet er slående, fortæller skoleleder Lars Zedlitz Alberg på en Teams-forbindelse fra den nordjyske ø midt i Limfjorden.
- Hvis du kom op på vores skole i dag, ville du ikke tro, at her er 700 børn. Ungerne går stille og roligt rundt, eller de arbejder i små enklaver rundtomkring. Her er stort set ingen konflikter. Ingen slåskampe. Det er vildt. Og det var allerede sådan det første år – faktisk efter få måneder. Der er kommet en ro på vores skole, som aldrig har været der før, på trods af at vi har startet noget fuldstændig nyt, siger han.
Den udløsende faktor i forhold til forandringerne var det, ”som de fleste kommuner kæmper med i de her år”, som Lars Zedlitz Alberg, der har været skoleleder på skolen i ni år, siger.
- Vi sad en dag i ledelsen og kiggede på nogle tal sammen med vores forvaltning, og vi kunne se, at flere og flere af vores børn blev ekskluderet fra vores skole. De kom i specialklasse og specialskole, og det så ikke godt ud. Så vi var enige om, at vi var nødt til at gøre noget.
Da vi gik i gang med forandringsprocessen, var der fem specialklasser på Dueholmskolen. I dag er der én. Og jeg tænker, at vi lukker den til sommer.
Lars Zedlitz Alberg, skoleleder på Dueholmskolen i Nykøbing Mors
I laver ikke skole for os
Dueholmskolen er Morsø Kommunes største folkeskole. Det er en overbygningsskole, der går fra 4. til 9. klasse, så alle kommunens børn ender deres grundskoletid her, hvis de ikke går i kommunens specialskole eller på en af privatskolerne.
50-60 % af Dueholmskolens elever kommer fra familier, hvor forældrene har en kort uddannelse eller er ufaglærte, og eleverne drømmer om at blive håndværker, landmand, sosu-assistent, butiksansat, lagermedarbejder og så videre, fortæller Lars Zedlitz Alberg.
Så allerede dengang han blev ansat, begyndte han at overveje, om skolen egentlig passede til de elever, der gik der.
- Vi var tidligere sådan en traditionel skole, hvor man mødte ind om morgenen og havde seks-syv lektioner i løbet af en dag, og det vil sige mange overgange. Hver gang du har en overgang, mister du fem-ti minutter af timen i begge ender. Det er ikke bare et stort dagligt tab af god undervisningstid. Det gav også masser af uro og tumult og store og små konflikter i pauserne, der fulgte med ind i klasserummet. Så der var flere og flere børn, der blev udfordret i den skole, vi lavede, siger Lars Zedlitz Alberg, der drømte om at skabe en bredere og mere rummelig skole.
- Det var en skole, hvor vi måske ikke havde så meget fokus på præstationerne, men mere på, at vores børn skulle klare sig bedst muligt, når de kom ud af skolen, uanset hvilken vej de valgte at gå i livet. En skole, som kunne favne alle de her børn. Også de cirka 40 %, der gerne vil i gymnasiet, siger han.
At der var behov for at tænke i nye baner, fik Lars Zedlitz Alberg bekræftet for nogle år siden af en gruppe drenge på 9. årgang, som lidt for ofte blev sendt op til skolelederen, fordi de forstyrrede i deres klasser.
- Det var rigtig gode drenge, men de kedede sig. Så da de havde siddet hos mig et stykke tid, lavede jeg en aftale med dem om, at vi to gange om ugen skulle have en snak om, hvordan det gik i skolen, siger han.
I starten var der seks drenge i gruppen, men efterhånden var der 12, der kom for at snakke, så de endte med at få tilnavnet ’Lars' drenge’.
- Vi havde mange samtaler, og så var der en dag, hvor en af dem sagde: ”Fuck, Lars, altså prøv at høre, I laver ikke skole for os. Vi er ordblinde, vi altid haft det svært med skolen. Det eneste, vi går og glæder os til, er, at vi skal i lære som håndværker og ud at arbejde, tjene nogle penge og få et liv”. Og så sagde han: ”Det liv, du præsenterer for os, Lars, det gider vi ikke”. For mig var det en øjenåbner og en erkendelse af, at vi nok havde lavet skole i for mange år uden egentlig at have fokus på, hvad vores elever efterspurgte, siger Lars Zedlitz Alberg.
Lars Zedlitz Alberg
- Skoleleder på Dueholmskolen, 10’eren og STU Mors siden 2016.
- Har tidligere været skoleleder på Vestfjendsskolen i Viborg Kommune og på Rolighedsskolen og Specialskolen Østermølle i Thisted Kommune samt viceskoleleder på (dengang) Breum Skole i Skive Kommune.
- Uddannet fra Læreruddannelsen i Aalborg 1993.
- Speciallæreruddannelsen, Danmarks Lærerhøjskole 1995.
- Diplom i ledelse, CVU Nordjylland 2007.
- Fraskilt og far til tre voksne børn.
- I fritiden maler han, spiller musik, dyrker forskellig slags motion og vandrer. Står bag Soundsøre Festivalen – Danmarks måske mindste musikfestival, der blev afviklet for første gang i 2025.
Dueholmskolen
Dueholmskolen er en overbygningsskole, der går fra 4. til 9. klasse. Det er Morsø Kommunes største folkeskole og eneste overbygningsskole, som har til huse i moderne bygninger i Nykøbing Mors.
Der går 700+ elever på skolen, som har 32 almene klasser, en juniormesterlæreklasse og en specialklasse (lukkes fra næste skoleår). Der er godt 93 ansatte fordelt på lærere, pædagoger, køkkenpersonale og ledelse. Skolen modtager elever fra tre fødeskoler på Mors, fra den nordlige del af Skive Kommune og fra de lokale friskoler. Under skolen hører også 10. klassen 10’eren Mors og STU Mors, som har til huse på en anden matrikel.
En drøm går i opfyldelse
I efteråret 2023 gjorde han alvor af det og tog et par gange sammen med sit ledelsesteam til Vitskøl Kloster i Himmerland. Her gav de sig god tid til at ’gennemanalysere hele skolen’ og efterfølgende tale om, hvilken skole de gerne ville lave for deres børn. Der blev talt om trivsel, fællesskaber, nærvær, arbejdsvilkår, præstationsræs, fordybelse og meget mere, fortæller han.
Inden året var omme, havde de et oplæg til en helt ny skoleform, og kort efter kom skolechefen med en bunden opgave til alle skolerne i Morsø Kommune.
- Det var den 4. januar 2024 midt i en snestorm. Vi sad alle skoleledelserne oppe i Nykøbinghallen, og så stillede skolechefen sig op på en kasse og fortalte, at nu skulle der ske noget andet med vores skoler på Mors, og vi skulle til at arbejde på en helt anden måde.
For Lars Zedlitz Alberg var det en drøm, der gik i opfyldelse, for de havde jo allerede en plan.
- Så vi fik på en måde medvind i den her snestorm, griner han.
Mindre end to uger senere var det ham og hans ledelsesteam, der stod på en kasse foran alle medarbejderne og fortalte om den nye skole, de skulle i gang med at skabe. En skole for alle elever.
- Planen var selvfølgelig konfirmeret med skolechefen inden, indskyder han.
- Og da vi var færdige med fremlæggelsen, som tog tre timer, klappede alle, og stemningen var god.
De kommende måneder brugte de på at drøfte drømmen og de konkrete planer med lærere og pædagoger på teammøder, ved kaffeautomaten, til mus-samtaler og så videre. Der blev luftet både bekymringer og konstruktive ideer, som blev indarbejdet i den endelige plan.
- Mærkeligt nok fik vi alle med, og alle kunne se sig selv i vores nye skole. Så vi fik med hårdt arbejde og mange snakke skabt tryghed og følgeskab, før vi ’rev plastret af’ og gik i gang med at føre planerne ud i livet.
To blokke giver flere muligheder
Det første, eleverne mærkede til forandringerne, da de kom tilbage fra sommerferie i 2024, var en skoledag, der ikke længere var delt op i bidder a 45 minutter, og hvor klokken ringede ud for sidste gang klokken 13.30 hver dag. Den nye skoledag består af to blokke, som de kalder det, af to en halv times varighed, med et langt spisefrikvarter midti.
- Når vi kun har to blokke, kan man ikke undervise så meget bænk til røv, som man kunne før, så vi skulle også arbejde med en ny didaktik, siger skolelederen og fortæller, at de blev inspireret af Lego-konceptet Playful Learning.
- Det passede rigtig godt til den måde, vi tænker skole på. Der er noget, der skal give mening, noget om samarbejde, noget om at få lov til at eksperimentere, lege og være nysgerrig, og noget, der handler om at have plads til fordybelse. Det syntes vi var megaspændende, siger han og forklarer, at de ikke er gået all in på konceptet, men bruger mange af elementerne i den daglige undervisning.
Noget andet, de har ladet sig inspirere af, er en specialundervisningsstruktur, fortæller han.
- Det er det her med tydelig klasserumsledelse. At eleverne ved, hvad de skal. At få tingene op på en tavle, så der er noget overskuelighed. Vi ved, at alle børn har godt af struktur og af at vide, hvad vi skal i de næste to en halv time. Det er der ikke nogen, der tager skade af.
Den ekstra tid giver også mulighed for at inddrage lokalmiljøet på en helt anden måde, påpeger han.
- Når man har to en halv time, kan man tage ned til fjorden eller gå på biblioteket eller på museet, eller hvad man nu har lyst til. Og man kan endda booke en ekstra blok, hvis man har brug for en hel skoledag. Vi har også købt cykler, så man kan komme omkring, siger han og tilføjer, at de kortere skoledage betyder, at eleverne kan passe både fritidsjob og fritidsinteresser, hvilket også er vigtigt for trivslen.
Den nye opdeling af dagen har selvsagt haft betydning for skemalægningen, fortæller han. Efter en del justeringer har de fundet ud af, at det fungerer bedst, hvis de lægger skema fire gange om året.
- Det giver rigtig mange muligheder for at prøve noget af og så lave det om, hvis det ikke helt fungerer, siger han og tilføjer, at der har været nogle af lærerne undervejs, der syntes, at det med blokkene var lidt svært – især i de små fag.
- Det skyldes, at der jo kan gå tre-fire uger mellem, man har faget, hvis man normalt kun har en lektion om ugen. Men nu er de begyndt at arbejde mere med temaer, hvor de så kan køre et helt tema i løbet af en blok. Så de finder lige så langsomt en form i det. Og prøv at høre, vi er kun halvandet år inde i processen, så jeg tænker, at vi er kommet meget længere, end vi turde håbe på.
Dueholmskolen skulle også være en god arbejdsplads
En vigtig del af processen på Dueholmskolen har været, at det ikke bare blev en bedre skole for eleverne, men også en rigtig god arbejdsplads, fortæller Lars Zedlitz Alberg, og det er lykkedes, oplever han.
For nylig har de målt lærernes professionelle kapital, og den ligger lidt over det, den var på, før de gik i gang med forandringerne, hvor den allerede var høj. Tilfredsheden og loyaliteten er også steget, og sygefraværet er faldet mærkbart og ligger på under 3 %. Personalomsætningen er på samme lave niveau, som den har været, siden Lars Zedlitz Alberg blev ansat.
En del af lærerne har været på seks dages kompetenceudvikling. Nogle, inden de gik i gang med forandringerne, og andre under processen – og nu starter de på en opfølgning, fordi der er kommet nogle nye ansatte.
Det er kompetenceudvikling inden for forskellige didaktikker og pædagogiske metoder, som findes allerede, og så noget, de kalder Morsø-metoden, som er en systematisering af indsatserne i skoler og dagtilbud.
Pædagoger i stedet for lærere
Et andet skridt, de har taget, er at erstatte en del lærere med pædagoger.
- Vi har 18-19 skolepædagoger i øjeblikket, siger skolelederen og forklarer, at hver af dem er tilknyttet to-tre klasser, som de er med i efter behov – også i udskolingen.
- Det fungerer vanvittigt godt. Vi bruger det på alle mulige måder. Hvis en elev for eksempel har det svært en dag, kan pædagogen give vedkommende ekstra støtte.
Pædagogerne indgår også nogle gange i en klasse i længere tid, for eksempel hvis der er generelle problemer med fællesskabet eller nogle, der forstyrrer meget, og ofte løser problemerne sig hurtigere end forventet.
- Så det med, at der er to voksne til stede, er rigtig, rigtig vigtigt, siger skolelederen og forklarer, at det har kunnet lade sig gøre, fordi de har flere lærertimer til rådighed, end de har behov for, på grund af den kortere skoledag.
- Vi har endda også ekstra lærertimer til co-teaching i en række fag, hvor der er to faguddannede lærere i klassen. Det kan vi gøre, fordi vi er en stor skole. Vi har også en god økonomi, det skal lige siges. Det er også en af grundpillerne, vi står godt på, siger han.
Sidste specialklasse lukker til sommer
For at komme eleverne med praktisk begavelse mere i møde søgte de allerede i efteråret, inden de gik i gang med skoleomlægningen, penge fra TrygFonden til at ansætte to pensionerede håndværkere, der kommer cirka en gang om ugen.
- Det er noget andet, end hvis der kommer en lærer fra et seminarie, som har lært, at han skal lave spækbrætter med eleverne. De gider jo ikke lave spækbrætter. De vil bygge huse, siger Lars Zedlitz Alberg.
I starten kaldte de ordningen mesterlære, men i dag er det en del af juniormesterlæreordningen, som retter sig mod 8. og 9. årgang. Lige nu er de i gang med at bygge et værksted og et depot på skolen, og eleverne er med i hele processen.
- Og her for 14 dage siden holdt vi rejsegilde på deres første bygning derude, siger skolelederen stolt.
Hvad angår det, som det hele startede med – eksklusionen – siger han:
- Da vi gik i gang med forandringsprocessen, var der fem specialklasser på Dueholmskolen. I dag er der én. Og jeg tænker, at vi lukker den til sommer, siger han og fortsætter:
- Vi har brugt rigtig meget tid på at få knyttet eleverne fra specialklasserne til almenområdet med pædagogernes hjælp. De har i et stykke tid haft en blok om dagen i almen og en i special, og de fleste af dem kommer til at være fuld tid i almen efter sommerferien. Og så er der nogle stykker, hvor vi vurderer, at det ikke er deres behov. Dem kommer vi til at visitere til et andet skoletilbud, når vi lukker helt ned for specialklassen, siger Lars Zedlitz Alberg.
Børn er ikke som før corona
Med hans ord har de vendt stort set alt på skolen.
- Vi ved fra forskningen, at to tredjedele af alle de forandringsprocesser, der går i gang i kommunerne, aldrig bliver fuldført. Så vi har været optaget af at sige, at hvis vi skulle gøre noget, så skulle vi gøre det ordentligt. Det er et princip, vi har på skolen. Vi går all in hver gang.
Han indrømmer, at det kræver ”helt vanvittigt meget”, men han tror ikke, at der er nogen vej udenom.
Organisering af skolen har betydning for elevers motivation
Ifølge Lykke Mose, der forsker i uddannelsespolitik og frisættelse af folkeskolen, er der god grund til at afvige fra den klassiske fagopdelte og lektionsbaserede undervisning.
I sin forskning har hun undersøgt, hvordan styring, ledelsesstil, organisering og samarbejdspraksis påvirker forekomsten af motiverende undervisning, og siger det er tydeligt, at organiseringen af skolen og skoledagen har stor betydning. Og skoler, der organiserer sig ud fra formål, medarbejdergruppe og elevgruppe frem for med udgangspunkt i at leve op til politiske krav og målparametre, performer bedst på den skala.
Den måde, folkeskolen bliver styret på både politisk og administrativt og både nationalt og kommunalt, vanskeliggør den skoleudvikling, mener Lykke Mose. Fra politisk side er der godt nok lagt op til mere frihed med det nye kvalitetsprogram, men udfordringen er, at skolens formål ikke er i fokus:
- Politikerne har åbnet buret, men fuglen er ikke fløjet ud. Jeg forstår godt hvorfor. Skolelederne er stadig styret af accountability-dynamikker, der holder skoleledere og lærere inden i buret frem for at føle sig frisat til at styre efter formålsparagraffen, forklarer Lykke Mose.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler