Aktiviteter har erstattet mobilen og øget trivslen

Elevinddragelse vigtig

‍Der var fra starten enighed om, at elevinddragelsen var afgørende for, at projektet kunne blive en succes. Derfor interviewede PLC alle eleverne i pilotprojektet om, hvad de kunne tænke sig at lave i pauserne, når de ikke måtte bruge mobilerne. Ønsket var, at eleverne oplevede, at de voksne gerne ville dem noget godt, også selvom de tog mobiltelefonerne fra dem. Men det var ikke helt sådan, det blev opfattet over hele linjen, erkender skolelederen.

- Altså, jeg fik ikke trusselsbreve, men det var tæt på, griner han og uddyber:  

- De kunne ikke forstå, at jeg ikke kunne forstå, at de havde et fællesskab omkring mobiltelefonerne. Det var deres argument. ”Det er bare, fordi I ikke forstår, at vi jo faktisk er sammen. Vi er bare sammen på en anden måde”. Men for mig handlede det om at få skabt en kultur, der gik ud på at være fælles om noget andet, som ikke var digitalt.  

Trods modstanden kom der masser af ideer til aktiviteter og konkrete indkøb, som kunne gøre pauserne sjovere. Brætspil stod meget højt på listen. Der var også nogle, der ønskede sig garn, så de kunne hækle og strikke, og bolde, så man kunne åbne hallen og spille fodbold. Bordtennisborde og hængekøjer var også blandt elevernes ønsker. Nogle var mere fantasifulde og ønskede sig en svømmehal og en flyvemaskine, men 90 % af ønskerne var fuldstændig realistiske og realisérbare, skønner skolelederen.  

- Det, der var vigtigt for mig, var, at der både skulle være noget til de mange og noget til de få. For der er rigtig mange, der gerne bare vil ned at spille fodbold, og det er en nem leg at iværksætte, men der er også nogle, der har lyst til at være i et roligt miljø og fordybe sig i noget.  
Derfor fandt skolens PLC på at indføre et koncept, hvor de traditionelle pausevagter har en rolle som ’legemestre’, som de kalder det. Det indebærer, at lærerne på skift i både 10- og 12-pausen igangsætter forskellige aktiviteter. Eleverne ved, på hvilke dage der er hvilke aktiviteter, og kan gå til og fra dem, som de har lyst.

______________________________________________________________________________

PLC har haft en vigtig rolle i hele projektet.

For Stefan Mørk Bendtsen har det været vigtigt hele tiden at have en ’medarbejdervinkel’ på projektet. Derfor har det været vigtigt at inddrage både MED-gruppe og det Pædagogiske Lærings Center. Særligt sidstnævnte har spillet en central rolle, for som han siger:  

- Der står i PLC-bekendtgørelsen, at de skal sikre, at der er skoleudvikling. Så derfor var det helt oplagt at starte med PLC. Så kan det godt være, at tankerne startede med at gro i min baghave, men det var ikke mig, der skulle sikre, at det blev implementeret, og at der var følgeskab hele vejen rundt. Det er en fælles opgave. Så derfor havde de en meget, meget vigtig opgave og har understøttet det både i forhold til kommunikation, videndeling og data, og de løber stadigvæk med det. Det er kun i forhold til økonomien, at de en gang imellem kommer og siger: Må vi bruge det? Og det er meget sjældent, at de får et nej. Fordi det er vigtigt.

______________________________________________________________________________

Man må stadig gerne drikke kaffe

‍‍Et eksempel på en aktivitet er ”Just Dance”-dansen i hallen. Et andet er, at der er en lærer, der er god til at male ”Warhammer”-figurer, så et par gange om ugen lægger han de små figurer, maling og pensler frem på et bord, og så kan de, der har lyst, komme og være med.  
Aktiviteterne er struktureret efter, hvilke kompetencer de voksne har. For eksempel er det en idrætslærer, der kører aktiviteten med ”Just Dance”.
Lærerne har den samme pausetid, som de hele tiden har haft. Der er bare sat spot på, hvordan man bruger sin pause, forklarer Stefan Mørk Bendtsen.  

- Betyder det så, at man ikke må sidde og drikke sin kop kaffe og kigge på, at børnene leger? Selvfølgelig må man det. Men vi forventer bare også, at de laver nogle aktiviteter med børnene, når der er brug for det. For vi oplever, at de konflikter, som eleverne har i pauserne, tager de med ind i klassen, og så er det rigtig svært at modtage undervisning. Vi ved også fra forskning, at børn lærer mere, hvis de har en god relation til de voksne. Når Julie er inde at danse med de her piger, tror jeg så, at det er nemmere for hende at gå ned at undervise dem i dansk? Ja da. Bliver de dygtigere i dansk? Selvfølgelig. Så det er jo en win-win.
Stefan Mørk Bendtsen tænker sig godt om, da han bliver spurgt, om der slet ikke er noget, man mister ved at tage mobilerne fra eleverne. Så siger han:

- Jeg har ikke fundet det endnu. Men jeg tror, man skal passe på, at man ikke tager evnen til at tage gode, selvstændige beslutninger fra alle. Vi lever i et land, hvor der er regler og retningslinjer for alt, og en gang imellem tror jeg, at vi skal dyrke det, at man bruger sin almene, sunde fornuft. Så hvis vi bliver ved med at lave forbud og regler, får vi en hel generation af mennesker, som ikke kan tage en selvstændig beslutning. Det er en opmærksomhed, jeg synes, vi skal have.  

Selvom han ikke mener, de har mistet noget ved at tage mobilerne fra eleverne, betyder det ikke, at der ikke har været udfordringer undervejs, erkender skolelederen.  

- Det sværeste har nok været at få medarbejderne med på at være ’legemestre’. For mange voksne synes, at børnene skal have et frirum, som ikke er voksenstyret. Og det synes jeg faktisk, de har ret i. Men jeg tror, det er en balance. For jeg synes, vi har en ny generation af børn, som har rigtig svært ved at tage ansvar for deres egen leg. Mange kan faktisk ikke starte en leg og er meget kort tid i den samme leg. De vil gerne ’swipe’ til en ny leg. De skal hjælpes og guides. Men lærer de så det ved, at vi voksne gør det for dem? Forstår du dilemmaet? Den pædagogiske diskussion synes jeg har været det sværeste.

Arbejder stadig med digital dannelse

Undervejs i projektet er der mange forældre, også på 7. og 9. årgang, som har sagt, ”hvorfor tager I ikke bare de mobiltelefoner fra børnene? Vi bakker op om det”, fortæller Stefan Mørk Bendtsen.  

- Mit svar til dem var: ”Det er, fordi vi ikke er klar til det. Men hvis I ikke vil have, at jeres børn har mobiltelefoner i skolen, kan I jo bare selv tage dem. Det er jer, der er forældre og jeres kompetence i den opgave”. Det var provokerende, men det var også en del af den virkelighed, vi står i, siger han.  
Omvendt er der også nogle forældre, der har reageret negativt på, at mobilerne blev taget fra børnene. Ikke mindst fordi reglerne også gælder smartwatches, som der er en stigende tendens til, at børnene har.

- Der, hvor vi har oplevet flest forældre, som har været frustrerede, er i forhold til tracking af børnene i de mindste klasser. De syntes, det var et problem, at børnene ikke måtte have smartwatch på, så forældrene kunne se, hvor de var henne i løbet af skoledagen.  
Men her har skolen stået helt fast, fortæller skolelederen: Hvis forældrene vil have fat i børnene i skoletiden, må de ringe i pausen til skolens kontor. Det samme gælder, hvis børnene vil have fat i forældrene.

- Ligesom i gamle dage. Og det fungerer.
‍

Det er vigtigt, at det er et fælles ansvar, for vi kan som skole ikke kontrollere, hvad eleverne har på deres telefon eller give sanktioner.

Stefan Mørk Bendtsen, skoleleder på Ølstykke Skole

Fraværet af mobiler betyder ikke mindre digital dannelse

At mobilerne er kommet ud af skolen, betyder ikke, at skolen har skubbet ansvaret fra sig i forhold til eksempelvis digital mobning. Men i de konkrete sager er det ikke så meget anderledes end tidligere, fordi det meste af den slags alligevel finder sted efter skoletid, forklarer skolelederen. Så her har det mere handlet om at skabe et godt samarbejde med forældrene.  

- Det er vigtigt, at det er et fælles ansvar, for vi kan som skole ikke kontrollere, hvad eleverne har på deres telefon eller give sanktioner. Ofte er eleverne også under 13 år, hvor det er ulovligt at have en profil på sociale medier, og så er det jo et forældreansvar. Men vi siger aldrig, at det ikke er vores bord. For eleverne kan jo møde ind om morgenen og være kede af det over noget, der er sket i fodbold- eller i håndboldklubben. Og der møder de nogle voksne, som de har en relation til, og som de har en lyst til at fortælle, hvordan de har det. Så vi tager altid medansvar for det, men jeg synes, at vi har fået skabt et større ansvar hos forældrene også.

Fraværet af mobiler i dagligdagen har ikke ført til, at de arbejder mindre med digital dannelse, end de hele tiden har gjort, forsikrer skolelederen.  

- Blandt andet har PLC i samarbejde med TrygFonden kørt nogle indsatser på alle årgange, hvor de holder oplæg for både elever og forældre – for eksempel om, hvordan man kan lave fælles regler for mobilbrug i klassen. Så det faciliterer vi, og vi bruger rigtig meget tid på at tale om digital dannelse i samarbejde med forældrene, netop fordi det jo er et fælles ansvar.

Lærerne kan også sagtens stadig bede eleverne bruge mobilerne i undervisningsøjemed – så låser de bare mobilskabet op. Og elever med særlige behov – for eksempel dysleksi eller diabetes – er ”selvfølgelig” undtaget fra reglen, understreger han.

De er glade på en anden måde

‍De styrkede elevpauser har været en realitet siden starten af skoleåret 2024/25. Planen er, at der fortsat skal måles på effekterne af initiativet. Indtil videre vil de gennemføre deres lokale ’mini-trivselsmåling’ to gange om året foruden den nationale måling.

- Mere skal vi ikke gøre det ud fra devisen om, at jeg tror, man skal stoppe med at spørge børn, hvad de føler, hele tiden. For hvis man spørger fem gange, om barnet har ondt i maven, så får barnet ondt i maven. Så det er hele tiden en balancegang, i forhold til hvad spørger vi om, og hvornår vi spørger om det. Og er det et øjebliksbillede, eller er det en virkelighed? Så vi gør det to gange om året, og mere kvalitativt end kvantitativt. Det vil være et godt råd til andre også, synes jeg.
Indtil videre er det Stefan Mørk Bendtsens klare opfattelse, at fraværet af mobiler har mange positive sider for både elever og medarbejdere, selvom eleverne stadig kan brokke sig over at skulle undvære dem. Men han får mange positive tilbagemeldinger, og som han siger:  

- De smiler, børnene. De er glade på en anden måde.