Faren er ikke teknologien. Faren er polarisering blandt elever
At få skolens personale til at omfavne AI med lige dele kritisk stillingtagen og faglig nysgerrighed er skoleledernes fornemmeste opgave. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er at holde fokus på at få alle elever med – uanset forudsætninger. Det fortæller professor Ole Sejer Iversen.
Herhjemme har debatten om kunstig intelligens (AI) i skolen mest handlet om, hvordan man undgår snyd med AI i skriftligt arbejde og eksamener. Men AI-teknologien er meget mere end det, pointerer Ole Sejer Iversen, professor ved Videnscenter for Teknologiforståelse ved Aarhus Universitet.
- Vi skal væk fra en diskurs om, at AI er en trussel for vores måde at drive folkeskole på. Sådan er det ikke. AI er et nyt, spændende læringsværktøj, som kan spændes for det eksisterende pædagogiske og didaktiske arbejde ude på skolerne. Der er et stort potentiale i at udvikle de eksisterende fagligheder gennem AI, hvis altså skolelederne forstår at gøre personalet nysgerrig på mulighederne, siger Ole Sejer Iversen.
__________________________________
DU KAN HØRE OLE SEJER IVERSEN PÅ ÅRSMØDE 2024 DEN 30. OKTOBER KLOKKEN 11.15
Se hele programmet for Årsmøde 2024
__________________________________
AI kan forbedre fag og pædagogiske praksisser
Ud over at forholde sig til, hvordan man undgår, at eleverne snyder (mens man venter på yderligere nationale tiltag), er der andre spørgsmål, som er relevante, og, ifølge Ole Sejer Iversen, langt mere interessante for skolerne at stille. For eksempel hvordan man kan bruge AI til at forbedre de eksisterende fag og pædagogiske praksisser, vi har omkring børn i grundskolen.
- Skolelederen spiller en helt afgørende rolle i at skabe et mulighedsrum for medarbejderne, der gør, at AI bliver funderet i en pædagogisk, didaktisk indsats, siger Ole Sejer Iversen.
Han giver som eksempler, at lærerkollegiet kan hjælpe hinanden med at opstille best practices, så de kan lære af hinanden på tværs af fagskel. AI kan også bruges til at assistere lærerne i at lave differentieret undervisning, fordi det er muligt at designe undervisningsforløb, der passer nøjagtigt til den enkelte elevs behov. AI/chatGPT kan for eksempel fungere som sparringspartner for lærerne i forberedelsen og i undervisningen. Og den kan fungere som personlig tutor og understøtte elever med særlige behov og dermed styrke inklusionen.
- Teknologien giver plads til, at både lærere og elever kan slippe kreativiteten løs, fordi vi har nogle værktøjer, som giver større udtryksmuligheder, pointerer Ole Sejer Iversen.
Ole Sejer Iversen
Ole Sejer Iversen er professor i interaktionsdesign og er leder af Videnscenter for Teknologiforståelse ved Aarhus Universitet. Hans forskning fokuserer på en samvittighedsfuld digitalisering af samfundet, og han er særligt optaget af digital omstilling set i forhold til børn, unge og uddannelsessystemet. Han har udgivet en række bøger og publikationer.
Pas på polarisering
Selvom professoren ser mulighederne for AI i undervisning, er der også risikofaktorer ved AI-teknologien, som skoleledere bør håndtere.
- Det største dilemma er, at der en frygtelig tendens til, at AI og digitaliseringen i det hele taget faktisk skubber til polariseringen, nemlig ved at de dygtige bliver dygtigere, og at de, der hænger lidt og ikke har samme forudsætninger for at gå i skole, faktisk sakker mere bagud, siger Ole Sejer Iversen.
Det skyldes, forklarer han, at AI er et værktøj, der groft sagt kan fungere på to måder. Enten kan man bruge det til at lære for sig eller til at lære med sig.
De, som ikke er så skole-minded, vil ret hurtigt opdage, at mange af de opgaver, vi stiller dem i skolen i øjeblikket, kan de få teknologien til at lave for sig. Og det betyder i virkeligheden, at børnene ikke lærer sig det, de skal.
- Det vil sige, AI ikke øger barnets viden, færdigheder eller kunnen, siger Ole Sejer Iversen.
Modsat er det med de elever, som forstår, at AI-teknologien kan lære med dem. For dem kan teknologien åbne for nye erkendelser og forklare nogle fænomener, som ellers var uden for elevernes formåen. De dygtigste elever forstår altså, hvordan computerteknologi giver dem adgang til at erkende en verden, de ikke uden teknologien havde adgang til.
- Det er det dilemma, som jeg synes er vigtigst i forhold til AI i folkeskolen. Hvis jeg skulle tillade mig at tildele et særligt ansvarsområde til skolelederne, så er det at modvirke den polarisering, vi vil se ske, siger Ole Sejer Iversen og tilføjer:
- Det gælder om at skabe undervisningen på en måde, så alle børn uanset køn, postnummer og socioøkonomiske rammer har lige muligheder for at lære sig det, de skal. Faren er ikke selve teknologien. Faren er, at der kommer et skel mellem dem, der forstår at arbejde med AI, og dem, der ikke forstår dens muligheder og begrænsninger.
Et skel, der måske også gør sig gældende blandt skoleledere?
- Jeg har endnu ikke mødt en skoleleder, der ikke ønsker at tage nye muligheder til sig for at gøre læringsrummet bedre for sine elever. Det synes jeg, skoleledere er superdygtige til. Det vigtige i denne sammenhæng er at få afmystificeret AI. Det er som sagt ikke et farligt uhyre, men et nyt værktøj i værktøjskassen, som hele lærerkollegiet kan udforske sammen.
Forstå muligheder og konsekvenser
I skoleåret 2027-28 bliver faget teknologiforståelse introduceret i folkeskolen, men skolelederne kan godt tyvstarte, lyder Ole Sejer Iversens opfordring:
- Teknologiforståelse handler om at forstå de digitale teknologiers muligheder og konsekvenser for individ, fællesskab og samfund. Jeg mener, at vi skal sørge for, at alle børn og unge, der forlader den danske grundskole, får disse kompetencer med sig, så vi får skabt en robust generation af velreflekterede unge mennesker.
Læs flere artikler
Se oversigt over artikler