Følelsen af noget unikt og helt igennem ganske særligt, sådan en følelse sad jeg med på kontoret en sensommerfredag for nogle uger siden.
I mange år har vores distriktsskole afholdt den traditionelle skolefest med skuespil og fest for eleverne bagefter på hver matrikel. Det er altså fester, hvor elever, forældre og medarbejdere ikke har været sammen på tværs af skolens matrikler. Sådan var traditionen, og en tradition er svær at ændre, men desværre også en tradition, som altså ikke rummede alle på skolen.
Derfor besluttede skolens bestyrelse, elevrådet, medarbejdere og ledelsen sidste år at ændre på det. Vi ville skabe en ny form for fest, der skulle involvere alle skolens elever på tværs af matrikler.
Med udgangspunkt i en emneuge gav ledelsen en mandag morgen her i efteråret startskuddet til det nye. Smilene var mange, og stemningen i top. Der blev sunget med på de smukke gamle salmer, og alle var klar til en uge med fordybelse, praktisk undervisning og samarbejde/samskabelse på tværs. Da vi nåede til torsdag, summede skolen af engagerede og stolte elever, som stod klar til at vise og fortælle om alle deres workshops og boder. Udearealerne og de lokale fodboldbaner ved skolen var fyldt op med boder og oplæg, hvor eleverne ivrigt fremviste deres ideer. På en af de luneste sensommertorsdage kulminerede vores uge med 1.500 mennesker til en unik høstfestafslutning. Det var en herlig aften med mange sjove aktiviteter, latter, sved på panden, bredt engagement og mange konkurrencegener, der blev testet til det yderste.
Overskriften var ”Høst”, og med afsæt i deres brainstorm, ny viden og refleksioner havde eleverne udviklet ideer og viden, som de mente ville blive den perfekte afløser til vores gamle skolefest.
Hvis man som skole vil udvikle noget nyt og arbejde kreativt, så forudsætter det, at man er villig til at afprøve nye ideer, hvor man ikke ved, om det lykkes, eller om vejret i sidste ende tillader en høstfest for 1.500 mennesker.
Vi vidste på forhånd, at der ville blive begået fejl, og at vi skulle justere undervejs. Hvor meget skal der indkøbes, produceres, og hvordan sikrer man parkeringsplads til så mange mennesker i lokalområdet, var nogle af usikkerhedsfaktorerne. Til gengæld har vi fået så mange gode succesoplevelser. Sådan en projektuge giver mulighed for i højere grad at tilpasse undervisningen til det, eleverne brænder for og motiveres af at arbejde med.
En distriktsskole som vores har behov for, at vi får indsigt i afdelingernes historik, struktur og kultur. Elevernes og medarbejdernes samskabelse i projektugen har derfor været med til at sætte fokus på skolens nye fælles kultur og trivsel blandt eleverne. Også for de elever, der har det ekstra svært med sådan nogle dage og uger med en anderledes struktur, der prioriterede vi at lave en særlig indsats, så nogle af opgaverne var mindre og mere overskuelige for eleverne.
Vores erfaringer har gjort det tydeligt, at det praktiske ikke står i modsætning til faglighed, men netop kan bidrage til at understøtte læring. Vi har været meget optaget af, at vi ikke bare har én projektuge, men at vi er i gang med at lave en anden tradition- og skoleforandring, hvor vi har fokus på, at det kræver fælles forberedelse og ekstra tid, når man skal planlægge projektuger, der vil gøre en forskel for eleverne, og hvor vi får skabt en ny tradition. Det er en meget glad ledelse og bestyrelse, der allerede nu ser frem mod næste års HØSTFEST, hvor der gives plads til at samskabe nye ideer.